Torsdagens nedtur i Copa del Rey mod Atlético Madrid sidder stadig dybt i spillerne og hos tilhængerne. Det bliver svært at komme tilbage fra 4-0-nederlaget, når der spilles returkamp, men fem gode grunde kan skabe optimisme.
Bagud med 4-0 fra første semifinale i Madrid ser det mere end svært ud for Barca at komme i finalen. Ingen har dog givet op på forhånd, for selvom det bliver svært, er det ikke umuligt. Her er seks gode grunde til at tro på et mirakuløst comeback:
Artiklen fortsætter under annoncen
Holdet vinder ofte store sejre:Det kræver som minimum en sejr på fire mål at bane vej til en pokalfinale, eventuelt via forlænget spilletid. Det er ikke uvant for holdet med store sejre, for hele 12 gange siden Hansi Flicks ankomst har man vundet med fire mål eller mere.
Lutter sejre på Spotify Camp Nou:Siden holdet vendte tilbage til Spotify Camp Nou, har holdet leveret lutter sejre på egen bane. Otte sejre ud af otte mulige vidner om stor styrke foran egne fans, og måske der åbnes op for 62.000 tilskuere til kampen den 3. marts, hvilket vil lægge yderligere pres på Atlético.
Skadede spillere vender tilbage:Barca har måttet klare sig uden en række nøglespillere på det seneste, men nu ser det ud til at lysne. Såvel Pedri, Raphinha og Rashford ventes klar i god tid til returkampen.
Barca har gjort det før:Det er ikke umuligt at vende et 4-0-nederlag til samlet sejr. Det så man i 2017 i den ikoniske kamp mod PSG, hvor Barca vandt 6-1 og kom videre i Champions League.
To uger uden midtugekampe:Hansi Flick kommer til at råde over en flok udhvilede spillere til returkampen, for Barca skal ikke i aktion midt på ugen de næste to uger. Det skal Atlético derimod, da de skal spille knockoutkampe i Champions League.
Barca scorede fire mål mod Atlético sidste sæson:Da de to hold mødtes i sidste sæson, lykkedes det to gange for Barca at score fire mål. I Copa del Rey blev det 4-4 på Spotify Camp Nou, hvor Atlético kom foran 0-2, hvorefter Barca scorede fire mål i træk på en time til en 4-2-føring, inden Atlético udlignede i tillægstiden. I ligaen vandt Barca med 2-4 i Madrid. Barca kan altså godt score fire mål mod Atlético, men denne gang kræver det, at der lukkes af bagude.
© Getty Images// Copa del Rey