fbpx

Fermín: 'En svær kamp på grund af kulden og banen'

FCBARCELONA.DK - 22.01.26

// Slavia Prag // Fermin Lopez

Fermín var en af banens bedste, da Barca onsdag slog Slavia Prag med 2-4. Her scorede han catalanerens to første mål, hvorfor han var glad og tilfreds da han talte med pressen efter kampen.

Læs her hvad Fermín sagde efter kampen.

Kampen:
'Vi vidste, at det ville blive en hård kamp med kulden og banen. De presser rigtig godt her. Det blev lidt svært for os, da de scorede, men jeg synes, vi formåede at reagere godt. Vi kom bagud igen senere, men endnu en gang fandt vi vejen tilbage. Jeg synes, at vi afsluttede kampen rigtig godt'.

Præstationen:
'Ærligt talt synes jeg, at vi som hold leverede en rigtig stærk præstation i dag, og at vi fuldt ud fortjente resultatet. Det vigtigste er sejren. Vi vandt med to mål, fik de tre point, og nu retter vi allerede fokus mod den næste kamp'.

Artiklen fortsætter under annoncen


Egen indsats:
'Jeg prøver bare at udnytte den mulighed, som træneren giver mig, og hjælpe holdet bedst muligt. Jeg er meget glad for prisen som kampens bedste spiller - og især fordi, at den kommer i forbindelse med en sejr'.

Håber på VM til sommer:
'Det er intentionen. Jeg arbejder hårdt her i Barca sammen med holdet for at kunne være med til VM og på landsholdet. Det ville være en drøm, der går i opfyldelse for mig, og jeg håber ærligt talt, at jeg kan nå dertil'.

Pedris skade:
'Jeg har ikke talt med ham endnu. Han har mærket noget ubehag i baglåret, men nu må vi se, hvad undersøgelserne viser. Det vil være et meget hårdt slag for os, hvis Pedri er skadet. Vi håber virkelig, at det ikke er alvorligt, og hvis det er, så kun i en meget kort periode. Vi har brug for ham på holdet'.

.:FORSIDE:.