Fermín López er hurtigere tilbage end forventet
Aamer Al-Khatib - 05.08.26
Fermín López har set knivskarp ud under pre-season, og han er tæt på at være helt tilbage efter den fodskade, der ødelagde hans sommer og kostede ham en plads i Spaniens VM-trup. Nu ligner han en toptrimmet spiller.
Den 22-årige midtbanespiller er kommet sig hurtigere end ventet efter bruddet på den femte mellemfodsknogle, som han pådrog sig i sæsonens afsluttende fase mod Betis. Skaden krævede en operation, men Fermín har arbejdet målrettet hele sommeren og har blandt andet droppet sin ferie for at komme tilbage i topform inden den nye sæson. Nu ligner han igen en toptrimmet spiller forud for sæsonstart.
Artiklen fortsætter under annoncen
Fermín rejste med holdet til England og Birmingham, hvor han først trænede individuelt, men siden er blevet en del af den normale holdtræning. Han var ikke med i testkampen mod Birmingham City, men gjorde et stærkt indtryk i en intern træningskamp mandag på St. George's Park, hvor han kom på måltavlen.
Midtbanespilleren havde oprindeligt sat sigte på at være klar til Joan Gamper-opgøret den 19. august, men ifølge avisen Sport kan comebacket komme endnu tidligere. Han kan få sine første minutter i de kommende testkampe, og forventningen er, at han er helt klar til ligaåbningen mod Elche den 23. august.
Timingen er vigtig for Barca. Holdets offensiv er under forandring efter Robert Lewandowskis afgang, mens Ferran Torres fortsat kædes sammen med et muligt skifte væk. Samtidig er Anthony Gordon og Karim Adeyemi kommet til, og Julián Álvarez nævnes fortsat som et transfermål.
I den sammenhæng kan Fermín López blive en vigtig brik, da han både kan spille på midtbanen og længere fremme på banen. Over de seneste to sæsoner under Flick har han leveret 21 mål og 27 assists, hvilket understreger hans voksende betydning.

// Fermin Lopez