fbpx

Fermín: 'Min prioritet har hele tiden været Barca'

Søren Wennerwald - 03.09.25

// Fermin Lopez

Fermín López var tavs mens alle rygterne om Chelsea florerede, men nu har kantspilleren givet et interview. Her slår han fast, at han hele tiden har ønsket at blive i Barca og han glæder sig over støtten fra Hansi Flick og fra tilhængerne.

Det er avisen Mundo Deportivo der har talt med med Fermín og her var det oplagt, at spørge ind til alle rygterne om Chelsea.

'Min prioritet har hele tiden været at blive i Barca. Jeg kom hertil som 12-årig, og det har altid været min drøm at nå førsteholdet. Selvfølgelig er det smigrende, når andre klubber viser interesse, men sandheden er, at jeg hele tiden har haft fokus på at blive i Barca og få succes her' indleder Fermín.

Artiklen fortsætter under annoncen


Han glæder sig over, at masser af fans udtrykker glæde over,  at han bliver i klubben. 'Ja, det kan jeg tydeligt mærke. Ikke kun i denne uge, men lige siden jeg kom op på førsteholdet har jeg følt en enorm kærlighed fra culés. Det betyder meget for mig, at de ser mig som en vigtig spiller for Barca' fortsætter han.

Også opbakningen fra Hansi Flick har betydet meget. 'Det har været afgørende, for jeg har altid kæmpet for at nå hertil, for at spille i Barca. Min plan er at blive. I fodbold ved man aldrig, og der er ting, man ikke selv er herre over – men min prioritet har altid været at fortsætte i Barca' afslutter han.

fermin8F
© Getty Images

.:FORSIDE:.