Flere gode nyheder ved torsdagens træning
FCBARCELONA.DK - 30.10.25
Der var adskillige gode nyheder ved torsdagens træning på Ciutat Esportiva i Barcelona, hvor holdet forberedte søndagens hjemmekamp mod Elche. Her kunne både Lewandowski og Dani Olmo træne med igen på normal vis, mens også Rashford og De Jong var med igen.
Barca har været voldsomt plaget af skader gennem de sidste måneder, hvor det senenst var Pedri, som blev meldt ude i op til fem uger. Han tilslutter sig en allerede godt fyldt skadesliste med Gavi, Ter Stegen, Raphinha, Joan Garcia, Lewandowski, Dani Olmo og Andreas Christensen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Ved torsdagens træning i Barcelona var der dog flere tiltrængte gode nyheder. Her kunne både Robert Lewandowski og Dani Olmo træne med på normal vis sammen med resten af holdet. De to offensive profiler forventes at blive meldt klar enten fredag eller lørdag, og vil være til disposition til søndagens ligakamp mod Elche.
Ved dagens træning var også Frenkie de Jong og Jules Koundé tilbage i fulde omdrejninger. Den hollandske midtbanespillere missede onsdagens træning på grund af personlige omstændigheder, mens den franske forsvarsspiller havde fået tilladelse til at blive væk af samme årsager.
Pau Cubarsí derimod trænede ikke sammen med holdet, men blev i stedet i træningslokalet for at genoptræne for sig selv. Catalaneren er ikke skadet, men skulle ikke have følt sig helt på toppen torsdag morgen.

// Dani Olmo // Robert Lewandowski