fbpx

Flick: 'Det hjalp os meget at vi scorede hurtigt'

FCBARCELONA.DK - 07.02.25

 


Hansi Flick var godt tilfreds, da han udtalte sig til medierne efter 0-5 sejren over Valencia i Copa del Rey. Han glædede sig over de mange mål og at holdet for anden kamp i træk lykkedes med at holde nullet.

'Det her er meget vigtigt for os og jeg er meget glade for den måde vi spillede på. Vi lagde godt ud og det hjalp os meget, at vi scorede så hurtigt. Vi fik skabt mange chancer' indledte Flick.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


'At holdet går efter at score mange mål, er en del af vores spillestil og den måde vi ser fodbold på. Det er vejen frem. Nogle gange skal jeg bede mine spillere om at tage den med ro og kontrollere mere i de sidste minutter' fortsatte han.

Flick blev spurgt til Szczesnys præstation. 'Han er med for at forhindre mål. Det er hans job. Han giver os ro. Hans personlig er fantastisk og han giver os den selvtillid vi behøver. I dag holdt vi også nullet og det betyder meget' svarede tyskeren.

Hattricket af Torres blev også kommenteret. 'Jeg er glad på Ferrans vegne, for han scorede tre mål. Det er fantastisk. Han spillede en flot kamp i dag som nier og jeg er meget tilfreds' lød det fra Barca-træneren.

Til sidst blev han bedt om en kommentar til Pedris betydning for holdet. 'Jeg kan ikke sige så meget om Pedri, for det er indlysende, at han er en imponerende spiller. Han er klart en af verdens bedste på sin position. Han nyder meget at spille fodbold' afsluttede Flick det ret korte pressemøde.

flick37F
© Getty Images

// Valencia // Hansi Flick
.:FORSIDE:.