fbpx

Flick: 'Kunne ikke lide vores anden halvleg'

FCBARCELONA.DK - 03.11.24

 


Trods sejren på 3-1 over Espanyol, var det en alvorlig Hansi Flick der udtalte sig til medierne efter kampen. Han var tydeligvis ikke tilfreds med indsatsen i anden halvleg, men han glædede sig over de tre vigtige point.

'Jeg blev tilfreds til sidst, for det er tre point og et derby. Jeg er meget glad for resultatet og de tre point, men vi dalede i niveau i anden halvleg. Vi mistede for mange bolde og jeg kunne ikke lide den måde vi spillede på. Vi manglede koncentration og lavede mange fejl. Vi skal spille på et højre niveau på onsdag' indledte han.

Her er hvad Flick også udtalte:

Artiklen fortsætter under annoncen


Seks midtbanespillere slås om spilletiden:
'Jeg har seks spillere jeg kan bruge og de er alle meget gode, så det er ikke noget problem. Jeg er meget glad for den måde de skadede spillere vender tilbage på. Jeg fordeler spilletiden mellem dem, for at undgå nye skader'.

Espanyol fik to mål annulleret for offside:
'Det er en del af spillet og vores måde at spille på'.

Dani Olmos to mål:
'Han ved hvordan man scorer og han var meget vigtig i dag. Vi er meget glade for at Dani er tilbage, men han er endnu ikke på 100%'.

Ferran Torres var ikke på stadion grundet Valencia-katastrofen:
'Det forstår jeg udmærket. Der er ting der er vigtigere end fodbold. Det er helt normalt'.

Hvorfor spillede Fort i stedet for Koundé?
'Det var fordi jeg besluttede det. Det er trænerens der bestemmer'.

Træthed hos spillerne:
'Vi har mange kampe og derfor kommer der ændringer. Vi har brug for alle vores spillere. Selvfølgelig vil alle spille og starte inde, men jeg taler med dem om deres situation'.

Hvor er Frenkie de Jong bedst?
'Han kan spille sammen med alle på midten. Han er en 8'er, men kan også spille 6'er. Det var ikke nemt for ham at komme på banen i dag, for vi manglede koncentration'.

Indtrykket af Marc Casadó:
'Han gør det virkelig godt og har forbedret sig meget. Hans præstationer er utrolige og vi er meget glade for ham. Han gør mange ting godt, både defensivt og offensivt'.

Hector Forts indsats i kampen:
'Han gør det godt og man skal huske, at han kun er 18 år. Han tror på sig selv og er klar, men ved også hvor han skal forbedre sig'.

flick18F
© Imago

// Espanyol // Hansi Flick
.:FORSIDE:.