fbpx

Flick slog rekord: 45 kampe i træk med scoringer

Søren Wennerwald - 03.10.25

Barca tabte onsdagens Champions League opgør mod PSG med 2-1, men Ferran Torres' scoring betød samtidig, at holdet slog en meget gammel rekord. Det var 45. kamp i træk at de scorede og det er aldrig sket før.

Det er avisen Marca der har været en tur i historiebøgerne og konstaterer, at Barca har slået en rekord helt tilbage fra 1944, hvor holdet scorede i 44 kampe i træk.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Kampen mod PSG var kamp nummer 45 i træk med én eller flere Barca-scoringer. Seneste kamp hvor holdet gik fra banen uden at score var i midten af december sidste år, hvor Leganés sensationelt hentede en 0-1 sejr på Estadi Olímpic.

De mange kampe i træk med mål er udtryk for Hansi Flicks meget offensive tilgang til spillet og der er gode muligheder for, at rekorden udbygges i de kommende kampe mod Sevilla, Girona og Olympiakos.

gol15F
© Getty Images

.:FORSIDE:.