fbpx

Flick holder døren åben på målmandsposten

Markus Johannessen - 02.04.25

 


Marc-André ter Stegen er i slutfasen af sin genoptræning efter sin knæskade. Han er begyndt at træne med holdet igen, og hvis alt går efter planen, kan han være klar til sæsonafslutningen. Spørgsmålet er, om han genvinder sin plads som første-keeper. 

Efter Ter Stegens skade hentede Barca Wojciech Szczęsny, der dog først fra 2025 overtog rollen som førstemålmand. Han har siden imponeret, især i Champions League-opgøret mod Benfica, hvilket cementerede hans plads på holdet som midlertidig førstemålmand. 

Ifølge avisen Sport er det dog ikke sikkert, at den plads kun er midlertidig. Den tyske målmand er holdets anfører og har været førstevalg i årevis, men han kommer tilbage fra en lang skadespause, mens Szczesny har leveret stabile præstationer. Flick står derfor over for en stor beslutning. Skal han satse på erfaringen og lederskabet hos Ter Stegen eller fortsætte med Szczesny, der har gjort det fremragende og endnu ikke har lidt et nederlag med catalanerne. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Svaret får vi først, når Ter Stegen er fuldt kampklar – og det kan blive afgørende for sæsonens afslutning. Dog kom Flick selv med udtalelser i pressemødet op til Copa del Rey-semifinalen mod Atlético Madrid, hvilket satte yderligere gang i spekulationerne. 

'Vi tager det skridt for skridt. Når han er klar, ser vi, hvad der sker. Det er ikke tidspunktet at tage en beslutning nu. Det vigtige er, at Marc gør fremskridt, og vi er glade for, hvor han er i sin genoptræning' udtalte Hansi Flick, efter han blev spurgt ind til, hvem der er førstevalg foran netmaskerne når Ter Stegen vender tilbage. 

Så spørgsmålet summer nu i de catalanske medier: Genvinder kaptajnen sin plads, eller beholder Wojciech Szczesny positionen som førstevalg?

// Ter Stegen // Wojciech Szczesny
.:FORSIDE:.