Barca er i storform for tiden, og på søndag skal man forsøge at fortsætte sejrsstimen hjemme mod Espanyol. Catalanerne har dog fortsat et travlt kampprogram og Hansi Flick forventer at foretage flere ændringer mod lokalrivalerne.
Sejren over henholdsvis Bayern München og Real Madrid i sidste uge har givet Barca et massivt boost frem mod de kommende kampe i La Liga og Champions League. Holdet har været ekstremt godt spillede, både i forsvaret og angrebet, hvor man har en målscore på imponerende 21-2 i oktober måneds fem kampe.
Artiklen fortsætter under annoncen
Catalanerne skal på søndag forsøge at udbygge sejrsstimen mod Espanyol, og samtidig forsøge at fastholde forspringet til Real Madrid, der møder Valencia på udebane. Hansi Flick har derudover også fokus på at få genskabt kampformen hos de spillere, der på det seneste er vendt retur fra skader.
Tyskeren har derfor ifølge avisen Sport planlagt flere ændringer mod lokalrivalerne, hvor Frenkie de Jong og Dani Olmo angiveligt kan se frem til en startplads. Det betyder, at enten Pedri eller Marc Casadó bliver aflastet af hollænderen, imens Raphinha eller Lamine Yamal måske erstattes af Olmo.
Cheftræneren overvejer samtidig også at give Alejandro Balde en pause, og give en startplads til Gerard Martin, hvilket vil være hans fjerde i denne sæson. Det lader dog til at være sikkert, at Gavi ikke starter inde, da trænerstaben er meget omhyggelige med at sikre, at hans retur går langsomt, da han har siddet ude i 11 måneder.
Og skulle ændringerne holde stik, står Barca fortsat med et yderst konkurrencedygtigt mandskab, der gerne skulle hive en sikker sejr i land over Espanyol på Estadi Olímpic. Oprykkerne befinder sig i øjeblikket på en 17. plads i La Liga, og det er kun blevet til én sejr i de sidste fem kampe.
© Imago// Espanyol // Hansi Flick