Hansi Flick holdt denne fredag pressemøde forud for lørdagens finale i Copa del Rey mod Real Madrid. Her kiggede tyskeren frem mod en vanskelig kamp mod ærkerivalerne, hvor sæsonens næste titel er på spil.
Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet:
Finalen:
'Stadionet ser fantastisk ud, og vi skal nyde det – og samtidig give alt, vi har. Vi skal kæmpe. Vi startede en rejse i begyndelsen af sæsonen, og nu har vi chancen for at vinde tre titler. Det er vores mål, selvom vi ved, det bliver svært. Real Madrid er et fantastisk hold'.
Forberedelsen til kampen:
'Som jeg sagde før, så handler det om at nyde det. Vi har et meget ungt hold, og det her er en kæmpe oplevelse. Finaler er noget særligt, og der er ingen favoritter. Vi glæder os bare til, at kampen begynder'.
Real Madrids kritik og pres på dommerne:
'Jeg ved ærligt talt ikke, hvad jeg skal sige. For mig er det et spil og en sport, og det er vores ansvar at beskytte alle involverede. Det er ikke i orden, hvad der er sket. Efter kampene skal vi lægge bag os hvad der er sket. Fansene kommer for at se spillerne, men vi har også brug for dommerne – og vi skal respektere dem. Det er vigtigt for alle klubber'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Tilpasse sig Real Madrids spillestil:'Vi tilpasser altid vores plan efter modstanderen, og det bliver ikke anderledes i morgen'.
Pres på spillerne:'Når jeg ser, hvordan holdet træner og kæmper, giver det mig tillid og tro. Jeg tror på dem, og de tror på sig selv. Vi giver altid alt. Det så vi mod Mallorca og vores comebacket mod Celta viser, at vi kæmper til sidste sekund'.
Ferran Torres:'Ferran har allerede vist i pokalturneringen, at han kan spille rigtig godt som 9'er. Det er en rigtig god position for ham. Robert Lewandowski kan ikke spille, men Ferran ved præcis, hvordan vi gerne vil spille. Det påvirker hverken Lamine eller Raphinha, og jeg er glad for at have ham på holdet'.
Seneste sejre over Real Madrid:'Det er fortid og betyder intet nu. Nu handler det om at nyde øjeblikket. Real Madrid har et fantastisk hold og kan gøre ondt på os. Vi skal fokusere på vores arbejde, vise det på banen og kæmpe'.
Ancelotti under pres:'Det er det samme for ham som for mig. Vi vil begge vinde finalen. Vores arbejde er at forberede holdet bedst muligt, også for vores fans. 27.000 Barca-fans er kommet hertil, og vi vil gøre alt for dem'.
Gerard Martín på venstre back?'Vi ser på det i morgen'.
Champions League i næste uge:'Vi taler ikke om, hvad der sker i næste uge. At spille en finale er en stor mulighed for hele holdet – en chance for at vokse og lære. I morgen er en kæmpe dag for os'.
Lamine Yamal:'Han er en utrolig spiller i forhold til sin alder. Han har forberedt sig rigtig godt til kampen i morgen'.

// Copa del Rey // Hansi Flick