Hansi Flick holdt fredag eftermiddag pressemøde forud for lørdagens udekamp mod Real Betis. Her så tyskeren frem mod det svære opgør og på gensynet med Vitor Roque, som forlod Barca til fordel for andalusierne i sommer.
Læs Barca-trænerens udtalelser her.
Kampen:
'Real Betis er et rigtig godt hold med meget erfarne spillere. De er i stand til altid at presse højt op på banen – det er deres stil, og man skal være forsigtig. De ved, hvordan de skal spille, og man skal være fuldt koncentreret hvs ikke man skal komme i problemer'.
'Vi skal have den rette mentalitet, som vi havde på Mallorca. I kampen i morgen, og med Champions League i næste uge, er det også vigtigt at spille med selvtillid og tro på vores styrker. På Mallorca udnyttede vi vores muligheder og det er helt afgørende, at vi fortsat gør det'.
Lewandowski:
'Han er meget afgørende for os og spiller altid når han er klar. Han spiller helt sikkert i morgen'.
Artiklen fortsætter under annoncen
VM for klubhold:'Jeg tænker ikke over, at vi ikke er med i turneringen denne gang, for det er ikke noget, jeg kan ændre. Jeg fokuserer kun på mine spillere, som har haft en stor belastning gennem hele sæsonen, så måske er det faktisk positivt, at de får lidt hvile. Derefter kan vi lave en bedre pre-season'.
Araújo:'Han bliver ikke klar til i morgen. I næste uge tager vi til Dortmund, men jeg ved ikke, om han bliver klar – det tror jeg ikke. Målet er, at han er klar mod Leganés, men vi må se. Lige nu går det godt og ser positivt ud'.
Ansu Fati og AC:'Jeg ser frem til, at alle spillere er til rådighed, og at alle kan spille. Indtil videre ser alt meget positivt ud, og med lidt held afslutter vi året med alle spillere skadesfrie'.
Vitor Roque:Han bekymrer mig ikke - jeg har tillid til mine spillere. Alle modstandere har gode spillere, angribere og forsvarsspillere. Vi skal være forsigtige og forsvare så godt som muligt som et hold. Roque gør det rigtig godt. Da jeg kom til Barca, var han ikke i den bedste situation. Jeg talte med ham og jeg så, at han ikke var glad, og jeg tror det var den bedste beslutning for ham at skifte til en anden klub. På den måde ville han få det bedre. Det er også positivt set fra et menneskeligt perspektiv'.
Mange udekampe indtil videre:'Det kan være en fordel at spille mere på hjemmebane senere i sæsonen, så det er måske meget fint, at vi starter mere på udebane. Vi ser frem til at vende stærkt tilbage på det nye Camp Nou til marts. Vi glæder os til det'.
// Real Betis // Hansi Flick