Først nu har Oriol Romeu fundet sig en ny klub
FCBARCELONA.DK - 04.11.25
// Oriol Romeu
Barca valgte i sommer at indgå aftale med Oriol Romeu om en ophævelse af hans kontrakt og siden har den 34-årige midtbanespiller stået uden klub. Nu er det midlertidig afgjort, at han vender tilbage til Southampton.
Oriol Romeu kom til Barca på Xavis foranledning i et forsøg på at erstatte klubikonet Sergio Busquets, som var skiftet til amerikanske Inter Miami, men Romeu fandt sig aldrig til rette i Barca. I sidste sæson var han udlejet til Girona, men indgik ikke i Hansi Flicks planer og derfor blev resultatet en ophævelse af hans kontrakt, et år før den udløb. Romeu spillede kun én sæson for Barca, hvor han medvirkede i 37 kampe.
Artiklen fortsætter under annoncen
Dermed stod catalaneren frit til at forhandle med andre klubber, men den lykkedes ikke finde et projekt der passede ham. Derfor har Oriol Romeu trænet for sig selv de seneste 4-5 måneder for at holde den fysiske form ved lige.
Nu fortæller avisen Sport, at Romeu har lavet en aftale med Southampton, som han spillede for i hele syv sæsoner og blev en stor profil. Det engelske mandskab har fået en skidt start på sæsonen i næstbedste række, Championship, hvor de ligger lige over nedrykningsstregen.
Oriol Romeu bliver således hentet ind som redningsmand til at styrke holdets defensiv. Han indgår kontrakt for resten af sæsonen, med option på en sæson mere.
© Getty Images