fbpx

Første testkamp med de sidste VM-spillere i dag

FCBARCELONA.DK - 16.08.26

 


I eftermiddag spiller Barca sæsonens næstsidste træningskamp, der samtidig er den første, hvor Hansi Flick har samtlige VM-spillere tilbage fra ferie. Det ligner derfor en vigtig test for holdet, blot en uge inden første opgave i La Liga.

Kampen mod Basel kom i stand på rekordtid, efter at Barca valgte at droppe en mulig træningskamp i Marokko. Kampen i Schweiz ligner en god mulighed for Hansi Flick for at se hovedparten af sine nøgleprofiler i aktion mod en kvalificeret modstander.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er dog meget tidligt for de sidst tilbagevendte spillere. Olmo, Yamal, Pedri og Cubarsí vendte tilbage i onsdags som de sidste og har derfor ikke trænet meget. Pedri er slet ikke udtaget til kampen, da han følger et specielt, skånsomt træningsprogram de første dage.

Kampen vil give anledning til at se Anthony Gordon i aktion for første gang i Barca-trøjen, ligesom Karim Adeyemi kan tage sine næste skridt i sin tilvænning til Barcas måde at spille på.

Hansi Flick må forventes at foretage en del udskiftninger i løbet af testkampen, så han får set så mange i aktion som muligt, ligesom flere af spillerne skal have sæsonens første minutter i benene.

Opgøret i Basel fløjtes i gang kl. 16.30. Desværre vises den ikke på dansk tv, men den kan streames på YouTube som Culers Premium-medlem.

gol2
© Getty Images

// FC Basel
.:FORSIDE:.