fbpx

Første trekantsturnering for Barca i 25 år

Søren Wennerwald - 08.08.26

 


Bluenergy Stadium i byen Udine danner i aften rammen om en trekantsturnering med hjemmeholdet Udinese, FC Barcelona og Nottingham Forest. Det er 25 år siden, Barca sidst spillede en turnering i det usædvanlige format.

Formatet, som Barca ikke har stiftet bekendtskab med i 25 år, består af to halvlege af 45 minutters varighed mod henholdsvis det engelske og det italienske mandskab. Det bliver den første udgave af Friuli Venezia Giulia Cup med den catalanske storklub som en af de tre deltagere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Selvom formatet i dag hører til sjældenhederne, har Barca gennem historien deltaget i adskillige treholdsturneringer. Den seneste af slagsen i sin rene form daterer sig tilbage til juni 2001. Dengang mødte de Espanyol og Real Sociedad, hvor de tre klubber spillede 30 minutter mod hinanden. Turneringen blev afholdt som en mindeturnering og hyldest til den afdøde målmand Francisco Javier González Urrutikoetxea, bedre kendt som Urruti.

Aftenens trekantsturnering består af tre halvlege à 45 minutter: først Udinese mod Nottingham, så Barca mod Nottingham og til sidst Udinese mod Barca. Startfløjtet lyder kl. 20.00, og det hele kan følges på TV2 Sport X.

flick6
© Getty Images

// Udinese // Nottingham Forest
.:FORSIDE:.