fbpx

Fort: 'Jeg elsker at angribe og skabe chancer'

Simon Arun Vrábel - 08.01.24

 


I fraværet af Cancelo og Balde fik 17-årige Héctor Fort chancen mod Barbastro, hvilket den unge forsvarsspiller i den grad greb. Efter kampen erkendte Fort da også, at rollen som offensiv back passer ham ganske godt.

Det var ikke til at se, at det kun var anden gang i karrieren, at Héctor Fort fik spilletid på førsteholdet, for den unge forsvarsspiller deltog aktivt i både angrebet og forsvaret med flere iøjnefaldende aktioner. Kronen på værket kom, da Raphinha kunne sparken bolden i mål til 0-2, efter et flot oplæg fra den 17-årige forsvarsspiller i det 51. minut.

Artiklen fortsætter under annoncen


Normalt spiller Héctor Fort højreback for Barcas U19 hold, men efter flere flotte præstationer valgte Xavi for kun anden gang i Forts karriere, at lade ham trække i førsteholdstrøjen i Copa del Rey-kampen mod Barbastro. Her spillede Fort venstreback i hele kampen, og flere gange deltog den unge forsvarsspiller også i angrebsspillet.

’Det var en ny position for mig, men sandheden er, at jeg elsker at angribe og skabe chancer. I aftes gjorde jeg mit bedste for at hjælpe holdet så meget som muligt, for vi vidste at den her slags kampe er svære, for modstanderen vil ikke give op før til allersidst' indledte han til tv-stationen Movistar.

'Jeg er virkelig taknemmelig for den her chance, det er en ære for mig, og jeg gør alt hvad jeg kan for at få så meget ud af de minutter som træneren giver mig’ fortsatte Fort

De flotte takter fra unge Héctor Fort har betydet, at han i denne sæson kun har optrådt syv gange for U19-holdet, som han egentligt tilhører. Årsagen er, at andetholdet Barça Atlètic har lånt den talentfulde forsvarsspiller hele 11 gange.



// Hector Fort
.:FORSIDE:.