fbpx
Annonce

Franck Kessié kom på tavlen for Elfenbenskysten

FCBARCELONA.DK - 25.09.22

// Franck Kessié

Franck Kessié spillede en afgørende rolle i går aftes, da Elfenbenskysten mødte Togo i en venskabskamp der blev spillet i Frankrig. Barca-spilleren var på banen i 90 minutter og scorede et af målene i sit holds 2-1 sejr.

Kessié er en af de store profiler på Elfenbenskystens landshold og hans status er kun vokset efter skiftet til mægtige FC Barcelona. Derfor var midtbanespilleren da også at finde i startopstillingen i går mod Togo.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Første havleg blev målløs, men der kom gang i tingene efter pausen, hvor Elfenbenskysten kom foran efter en times spil. Små 10 minutter senere blev der dømt straffe til Elfenbenskysten og her tog Franck Kessié ansvaret på sine skuldre.

Han omsatte straffesparket til en 2-0 føring og bragte dermed sit hold på sejrskurs. Togo kom dog tilbage med 2-1 reducering kort før tid, men det ændrede ikke på, at Elfenbenskysten og Franck Kessié kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

.:FORSIDE:.