fbpx

Frenkie De Jong forlader Hollands landsholdslejr

Peter Vyff - 18.11.24

 


Frenkie de Jong fik forleden landsholdscomeback for Holland efter mere end et års fravær. Midtbanespilleren har dog nu forladt landsholdslejren, da landstræner Ronald Koeman ikke ønsker at belaste ham for hårdt.

Barca har endnu ikke haft stor gavn af Frenkie de Jong i denne sæson, selvom han ellers er en af holdets allerstørste stjerner. Hollænderen har døjet med en vanskelig ankelskade i lang tid, og før landskamspausen blev han ramt på knæet i kampen mod Real Sociedad, hvilket betød, at han måtte lade sig udskifte i halvlegen.

De Jong blev dog alligevel udtaget til Hollands landsholdstrup af Ronald Koeman, og i lørdags startede han inde mod Ungarn i Nations League. Midtbanespilleren nåede at spille 68 minutter inden han blev udskiftet, og hvor han var med til at køre en vigtig 4-0 sejr i hus.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


De tre point betød, at Holland allerede er kvalificeret til kvartfinalen i Nations League, og derfor valgte Koeman i dag at sende både Virgil van Dijk og De Jong hjem fra landsholdslejren: 'Det er bedst for Frenkie og Virgirl at forlade landsholdslejren på det her tidspunkt. Det skyldes helbredsmæssige årsager, og det er naturligvis i spillernes egne interesse' lød det fra landstræneren.

Koeman ser dermed ud til at passe godt på De Jong, hvilket er noget som Barca med stor sikkerhed sætter pris på. Holland skal møde Bosnien-Hercegovina i den sidste af to landskampe, og her ønsker han ikke at tage nogle chancer med spillernes helbred.

Den tidligere Ajax-spiller får dermed ekstra tid til at sætte fokus på hans genoptræning, og sørge for, at han kommer i topform forud for det tætpakkede kampprogram, der venter forude. De Jong har hidtil set en smule besværet ud i hans spil efter hans comeback, og forhåbentlig får han nu mulighed for at genfinde det høje niveau som han er tidligere er kendt for.

dejong23F
© Imago

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.