fbpx

Frenkie de Jong misser pokalkampen mod Racing

FCBARCELONA.DK - 12.01.26

 



Barca må undvære Frenkie de Jong i torsdagens Copa del Rey-kamp mod Racing Santander. Den hollandske midtbanespiller fik et rødt kort i Supercup-finalen mod Real Madrid og skal derfor afsone sin straf i den næste officielle turneringskamp.

Situationen med det røde kort fandt sted i kampens afsluttende minutter, hvor De Jong i en duel om bolden ramte Kylian Mbappé med knopperne først på skinnebenet. Dommeren vurderede situationen som farlig og trak det røde kort direkte. Kendelsen blev ikke ændret efter VAR tjek, og dermed var udvisningen en realitet.

Da bolden var i spil, og der ikke blev vurderet tale om voldsom eller bevidst vold, ventes karantænen at blive fastsat til én spilledag. Det betyder, at De Jong skal sidde over i den næste kamp i turneringsregi, hvilket i dette tilfælde er Barcas opgør i pokalturneringen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge reglerne skal en karantæne fra Supercupen afsones i den førstkommende officielle kamp, uanset turnering. Dermed falder straffen i Copa del Rey, hvor Barca torsdag møder Racing på udebane i ottendedelsfinalen.

Den gode nyhed for Hansi Flick er, at Frenkie de Jong til gengæld vil være til rådighed i de næste runde af La Liga, hvis han altså ender med en få en enkelt spilledags karantæne. Hollænderen kan dermed forventes tilbage i truppen til søndagens ligakamp i San Sebastián mod Real Sociedad, hvor Barca fortsætter jagten på point i mesterskabskampen.

For nu må Flick finde alternative løsninger på midtbanen i pokalopgøret, mens De Jong ser til fra sidelinjen. En mindre forhindring i en tæt kampprogram, men en karantæne, som forhåbentlig hurtigt er overstået for en af Barcas vigtigste spillere.

// Supercup // Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.