fbpx

Frenkie de Jong slår fast: 'Jeg forlænger'

FCBARCELONA.DK - 31.07.25

 


Der har længe været talt om Frenkie de Jongs forlængelse, uden at der er sket noget. Efter storsejren over FC Seoul slog han fast, at forlængelsen kommer til at ske. Samtidig gav han også sin fulde opbakning til Ter Stegen.

Med kontraktudløb om et år har Barca et ønske om at forlænge med Frenkie de Jong og det varer næppe længe, inden en forlængelse bliver en realitet. Det må være konklusionen efter hollænderens udtalelser.

'Jeg har ikke forlænget endnu, for havde jeg gjort det, havde I allerede set det, men jeg er meget glad i Barca og så vidt jeg ved, er Barca også glad for mig, så i sidste ende kommer jeg til at forlænge' lød det fra ham.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Jeg har altid været glad for at være i Barca, men det er rigtigt, at der har været sværere perioder end nu, men jeg har altid været glad' fortsatte han.

Han blev også spurgt til al polemikken omkring Marc-André ter Stegen og tyskerens rolle som anfører. 'For mig er Marc holdets anfører, ligesom i sidste sæson. Han er en verdensklassespiller og har været det i mange år. Han har altid givet det bedste til klubben og jeg støtter ham og så vidt jeg ved, gør resten af holdet det også' svarede han.

Til sidst blev han spurgt, om kampen mod Seoul var noget af det bedste han har set fra Barca. 'Nej, det er ikke det bedste fodbold jeg har set. Det er en træningskamp og det siger ikke så meget. Holdet har det godt og vi forbereder os til sæsonen, selvom klimaet gør det svært, men det går fint. Vi er stadig i starten af sæsonen, men vi ønsker at fortsætte af samme vej som i sidste sæson og endda forbedre os, men vi må se' svarede De Jong.

dejong2F
© Getty Images

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.