fbpx

Frenkie de Jong er tilbage på træningsbanen

Markus Johannessen - 09.04.26

// Frenkie de Jong

Der er opløftende nyt fra træningsanlægget Ciutat Esportiva Joan Gamper efter nederlaget i første kvartfinale i Champions League. Frenkie de Jong er begyndt at træne delvist med resten af holdet, og et comeback nærmer sig.

Den hollandske midtbanespiller har været ude siden slutningen af februar med en muskelskade i højre baglår. Fraværet har strakt sig over ni kampe - tre i Champions League, én i pokalturneringen og fem i La Liga, men nu er han tættere på et comeback.

De Jongs tilbagevenden vil være en kærkommen forstærkning for Hansi Flick, som i øjeblikket kæmper med flere fysiske problemer på midtbanen. Pedri måtte udgå i pausen mod Atlético Madrid med mindre gener, dog uden at der er tale om en skade. Samtidig er Marc Bernal fortsat ude og forventes ikke klar til det kommende derby mod Espanyol, selvom han sigter mod at blive klar til returopgøret.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I den sammenhæng er De Jongs gradvise tilbagevenden et vigtigt løft. Det var allerede blev meddelt, at den 28-årige hollænder kunne få nogle minutter mod Espanyol i weekenden, hvis han bliver klar - men intet er blevet bekræftet endnu. 

Dog er han netop blevet spottet på træningsanlægget med resten af truppen, hvor han deltog i alle øvelserne med bold under en restitutionstræning, hvilket er et tydeligt tegn på fremgang. Alt afhænger nu af hans udvikling i de kommende træningspas, særligt fredagens session og den endelige kampforberedelse lørdag. Men hans deltagelse ved torsdagens træning er et klart tegn på, at det går den rigtige vej. 

Det overordnede mål er dog klart: at få Frenkie de Jong klar til returopgøret i Madrid, hvor Barca skal forsøge at vende opgøret og sikre en plads i semifinalen i Champions League. Med en presset trup og et svært udgangspunkt kan hollænderens tilbagevenden vise sig at blive en afgørende faktor i jagten på det store comeback.

.:FORSIDE:.