fbpx
Annonce

Frygt for manglende fokus på Celta Vigo på søndag

FCBARCELONA.DK - 07.10.22

// Celta

Det er en kendsgerning, at kampen på onsdag mod Inter handler om liv eller død for Barca. Derfor er der risiko for, at kampen forinden på søndag mod Celta hjemme på Camp Nou, ikke får den opmærkmhed den fortjener.

Hvis Barca ikke vinder over Inter hjemme på Spotify Camp Nou på onsdag, ser det meget sort ud med den videre deltagelse i Champions League. Det vil være en skuffelse af dimensioner, hvis catalanerne for anden sæson i træk ryger ud allerede i gruppespillet.

Artiklen fortsætter under annoncen


Derfor er der ingen tvivl om, at Xavi fokuserer 100% på det opgør, hvor det handler om at have en toptrimmet og veludhvilet startopstilling til rådighed. Det får helt sikkert indflydelse på Barca-trænerens dispositioner mod Celta Vigo søndag aften.

Det må forventes, at han sparer flere af stamspillerne mod holdet fra Galicien. Det kan svække mulighederne for en sejr og samtidig er der risiko for, at spillerne passer bedre på sig selv, for ikke at blive skadet lige inden den afgørende kamp onsdag. Det vil Celta forsøge at udnytte.

Barca har netop overtaget førstepladsen i ligatabellen og det vil være skidt, hvis de sætter den over styr på grund af en kamp, som de på papiret bør vinde. Samtidig vil et skuffende resultat være en skidt optakt til kampen mod Inter.

Det er før set, at en kamp mod et lille hold giver problemer, når der venter en stor opgave forude. Det skal Xavi forsøge at forhindre når han sender sine spiller på banen, for ellers kan det godt gå galt.

.:FORSIDE:.