fbpx

Gavi afviser utilfredshed med reserverolle

FCBARCELONA.DK - 13.03.25

 


Gavi må se sig selv som reservespiller på Hansi Flicks midtbane og det har skabt spekulationer om en voksende utilfredshed hos spilleren. De spekulationer skyder Gavi dog effektivt ned og samtidig roser han Pedri stort.

Når Hansi Flick skal stille med sin stærkeste formation i de største kampe, er det det uden Gavi på banen fra start. Barca-træneren har lige nu alle sine midtbanespillere disponible og her består den foretrukne formation af De Jong, Pedri og Olmo.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Da De Jong tidligere på sæsonen kæmpede med at finde formen, blev Gavi testet på midtbanens defensive position, men uden den store succes. Derfor er det de offensive pladser Gavi skal kæmpe om og her står han bag Pedri og Olmo.

Nu har han kommenteret sin situation og her er der ingen utilfredshed at spore. 'Om jeg er irriteret over ikke at være starter? Folk finder på mange ting, men det er en løgn. Jeg har skrevet under med Barca for fem år og dem kommer jeg til at opfylde, for det er mit livs klub. Jeg vil være her så længe jeg kan. Der sker mange rotationer, men træneren har tillid til mig' udtaler han ifølge avisen Sport.

Gavi har ingen problemer med, at Pedri lige nu er indiskutabel på midten. 'Pedri er i den absolutte top. Alle ved hvilken type spiller han er og jeg er meget glad på hans vegne, fordi han ikke kunne vise det samme i sidste sæson grundet skader. Lige nu er Pedri den bedste midtbanespiller i verden' afsluttede Gavi og manede dermed alle rygter om utilfredshed til jorden.

gavi8F
© Getty Images

// Gavi
.:FORSIDE:.