Gerard Martín fik ikke overbevist Hansi Flick
FCBARCELONA.DK - 16.02.26
// Gerard Martín
I Hansi Flicks forsøg på at styrke den bagerste kæde blev Gerard Martín i en række kampe brugt centralt i forsvaret. Det er dog ikke sket siden kampen mod FC København, og det indikerer, at Hansi Flick ikke var helt tilfreds.
Gerard Martín fik ellers masser af ros for sit arbejde i det centrale forsvar, hvor han hovedsageligt lå ved siden af Cubarsí. Det holdt dog kun en relativt kort periode, og nu foretrækker Flick at bruge enten Eric García eller Ronald Araujo sammen med Cubarsí, der er indiskutabel på holdet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Flick har tilsyneladende ikke været helt overbevist om, at Gerard Martín var en varig løsning, men mere en nødløsning. Da Martín fik rollen centralt i forsvaret, var Araujo fraværende med mentale problemer, mens Eric García blev brugt på midtbanen i fraværet af De Jong. Nu er både Araujo og De Jong tilbage, og det har sendt Gerard Martín ud på bænken.
Gerard Martín spillede hele pokalkampen mod Albacete, men det var som venstre back, da Flick ville spare Alejandro Balde. Det bliver måske rollen for Gerard Martín resten af sæsonen, at agere backup for Balde, når der er brug for en pause.
© Getty Images