fbpx
Annonce

Gündogan har hele fire kontrakttilbud liggende

Peter Vyff - 08.06.23

// Gündoğan

Der er blevet spekuleret meget i İlkay Gündoğans fremtid, da hans kontrakt med Manchester City snart udløber. Tyskeren får dog ikke svært ved at finde sig en ny arbejdsgiver, da han angiveligt har hele fire kontrakttilbud liggende.

Barca ledelse håber at kunne tilføje İlkay Gündogan til førsteholdstruppen i løbet af sommerpausen. Landsholdsspilleren er blevet udset til at erstatte Sergio Busquets på den kontrollerende midtbane, som han så imponerede har gjort for Manchester City i efterhånden adskillige sæsoner.

Catalanerne får dog ikke nemt ved at hente Gündogan, selvom ledelsen ellers er blevet meldt ganske fortrøstningsfulde i forhold til købet af ham. Det skyldes tyskerens imponerende form, der senest blev understreget i weekenden, da han med to scoringer imod Manchester United sikrede City sejren i FA Cuppen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 32-årige Gündogan har derfor ifølge avisen Sport tiltrukket sig en del interesse, som også har kastet fire kontrakttilbud af sig. Og udover Barcas treårige aftale med en årlig løn på 9 mio. euro, så har tyskeren angiveligt også fået tilbud fra Manchester City, Arsenal og et fra et hold i Saudi-Arabien.

Den mest lukrative aftale kommer uden tvivl fra Mellemøsten, men om Gündogan er parat til at trække sig fra fodbold på højeste niveau vides endnu ikke. Det er dog sikkert at City-træneren Pep Guardiola ønsker at beholde landsholdsspilleren, der har været så vigtig for ham.

Tyskeren havde dog forleden intet nyt at sige om sin fremtid, da han deltog i et pressemøde efter sejren i FA Cup. Det må betegnes som godt nyt for Barca, som ifølge kilder fortsat skulle føre kapløbet om den elegante midtbanespillers underskrift.



.:FORSIDE:.