Der har været holdt pressemøde i dag, hvor Hansi Flick så frem mod lørdagens udekamp mod Real Betis. Her understregede han betydningen af, at hans hold går ind til kampen med selvtillid efter den vigtige sejr over Atlético Madrid.
'Betis har et fantastisk hold med spillere af enorm kvalitet. Vi skal gøre det samme som i tirsdags. Vi kommer med god energi og stærk træningsuge i ryggen. Sejren over Atlético giver os selvtillid, men vi skal blive ved med at bevise det – også i morgen' indledte han.
Her er hvad Flick også sagde:
Artiklen fortsætter under annoncen
Er De Jong helt klar af sin sygdom?'Ja, han er i stand til at spille i morgen'.
Gerard Martín i det centrale forsvar:''Han spiller virkelig godt. Man ved præcis, hvad man får af ham, når han er på banen. Han er altid fokuseret og disciplineret. Han bidrager også i vores omstillinger i venstre side. Han gør det fremragende, og derfor spiller han'.
Bliver Fermín López klarmeldt til kampen?'Han får minutter, men jeg er ikke sikker på, at han starter inde'.
Eric Garcías forlængelse:'Han fortjener at blive og underskrive en ny kontrakt. Det er rigtig gode nyheder. Siden vi kom, har vi kunnet se hans potentiale. I starten kæmpede han lidt med skader, men han er ekstremt professionel og har fokuseret på sin fodbold. Når man vil være leder, er det afgørende med professionel attitude og disciplin. Han giver alt for holdet. Det er ligegyldigt, om han spiller back, stopper eller kommer ind fra bænken – han leverer for holdet og klubben'.
Forholdet til Raphinha:'Vores forhold er rigtig godt. Han er en meget, meget vigtig spiller for os, og han har vist hvorfor. Han starter altid vores pres, han bringer intensitet både med og uden bold, han giver os så meget… han er fantastisk'.
Fordelingen af spilletiden:'Jeg er træner, og der kan kun spille 11. Det er klart, at spillerne nogle gange ikke er tilfredse, når de ikke får minutter. Når man er frustreret, kan man ikke yde 100 procent. Der er situationer, man må acceptere. Jeg forsøger altid at tale med de spillere, der ikke spiller. Det vigtigste, jeg siger til dem, er, at det her er den bedste tid i jeres liv: nyd hver eneste træning og kamp. Det er budskabet. I Barca kan du meget vel ende på bænken, og så handler det om, hvordan du håndterer det. At en spiller ikke er tilfreds, forstår jeg – men de skal tænke positivt. Vi vil have spillere, der viser, at de vil ind i start-11’eren'.
Lamine Yamals niveau:'Han gør det virkelig godt. Hans pres mod Atlético var fremragende, med enorm intensitet. Han hjælper holdet rigtig meget og er blevet markant bedre både defensivt og offensivt. Det niveau, han rammer lige nu, er fantastisk. Jeg elsker at se ham på den måde. Jeg kan især lide, at han går i én-mod-én-dueller og bliver på benene, selv når han bliver ramt. I 90 procent af situationerne bør han få et frispark, men han vil videre – og først i den tredje duel, når der kun er 20 procent kontakt, falder han, og så mister vi bolden'.
© Getty Images// Real Betis // Hansi Flick