fbpx

Hansi Flick: 'Dejligt at være træner for Barcelona'

FCBARCELONA.DK - 27.09.24

 


Hansi Flick har holdt pressemøde forud for kampen i morgen aften mod Osasuna i Pamplona. Her advarede han mod en svær kamp, men glædede sig samtidig over den start som holdet har fået på ligaen med syv sejre.

'Vi har forberedt os på at vinde, men det bliver svært, for de har hentet 10 point på hjemmebane. Det er et utroligt stadion, hvor tilhængerne støtter dem meget, men spillerne kan lide sådan en stemning' indledte han om lørdagens udekamp.

Her er hvad Flick også udtalte:

Artiklen fortsætter under annoncen


Mulig tangering af bedste sæsonstart:
'Det er altid godt at vinde, men vi hæfter os ikke ved om det er en rekord'.

Holdets kvaliteter:
'Spillerne træner med passion og mentalitet. Det er vi meget glade for, for de følger vores instruktioner. Spillerne gør det rigtig godt og det er dejligt at være træner for Barcelona'.

Raphinha og Casadó trænede ikke med:
'Vi gav dem mulighed for at rekuperere, og det er godt for dem, ikke at være på banen i dag. De er begge klar til i morgen'.

Ændrer Flick på holdet mod Osasuna?
'Der kommer nogle rotationer, for det er nødvendigt, men vi har brug for de erfarne. Raphinha og Lewandowski er nødvendige, men vi er klar'.

Hvornår kan De Jong spille igen?
'Frenkie er tæt på at være klar og det er godt at se ham træne, men han har brug for tid til at komme sig. Han er en erfaren spiller der kan hjælpe os, også selvom det kun er 20 minutter. Vi må se i næste uge'.

Kommer der en ny målmand?
'Iñaki kan blive starter hele sæsonen, for han arbejder godt. Det er godt at han har selvtillid. Vi må se hvad der sker'.

Lokalderby mellem Atlético og Real Madrid:
'Jeg fokuserer på mit eget hold, ikke hvad Real eller Atlético gør. Vi har vores egen opgave og den handler om at vinde over Osasuna. Hvad der ellers sker, må vi acceptere'.

Koundé spiller alle minutter:
'Jeg har sagt til ham, at han skal slappe af. Jeg har aldrig set en spiller som ham. Efter en kamp ønsker han at træne. Han passer utroligt godt på sig selv. Hans indstilling er ikke normal, men den er rigtig god'.

flick1F
© Imago

// Osasuna // Hansi Flick
.:FORSIDE:.