fbpx

Hansi Flick: 'Vi vil vinde de to sidste kampe'

Søren Wennerwald - 20.01.26

// Slavia Prag // Hansi Flick

Der blev holdt pressemøde i dag i Prag som optakt til onsdagens Champions League opgør mellem Slavia Prag og Barca. Her understregede Flick nødvendigheden af en sejr og bekræftede også, at Ter Stegen skifter til Girona. 

‘Det er Champions League, og der er pres i alle kampe. Slavia forsvarer sig meget godt og presser hårdt. Deres seneste kamp blev spillet midt i december, og de har haft lang tid til at forberede sig på opgøret i dag. Vi vil vinde begge kampe der resterer’ svarede han på et spørgsmål om behovet for sejre over Slavia Prag og FC København, for at slutte i top 8 i ligafasen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Her er hvad Flick også sagde:

Kulden er en ulempe:
‘Det positive er, at spillerne er nødt til at løbe og dermed får varmen. Vi har besluttet, at når det er så koldt, at det er bedre at træne her i Prag i eftermiddag og ikke i morges i Barcelona. På den måde tilpasser vi os situationen’.

Indtrykket af Slavia Prag:
‘Det er et hold, der gerne vil angribe mand mod mand og spille med hurtige omstillinger. De forsvarer sig godt og presser højt, så det bliver en svær kamp, men vi har stor tillid til os selv’.

Ter Stegens skifte til Girona:
‘Hvem har bekræftet det? Balde? Så er den på plads. Her til morgen har Ter Stegen fortalt, at han tager til Girona. Han er en fantastisk målmand. Vi besluttede noget andet i målet for resten sæsonen og det er den rigtige beslutning, og jeg ønsker ham alt det bedste. Han er et fantastisk menneske og en stor målmand. Vi krydser fingre for, at han kommer med for Tyskland'.

Roony som alternativ til Yamal:
‘I de kampe, han har spillet, har han gjort det rigtig godt. Da han begyndte, viste han et højt niveau. Det er ikke let at få minutter på den position med Lamine, men han holder et meget højt niveau til træning’.

Håbet om at vinde Champions League:
‘Målsætningen er altid at vinde store titler, og Champions League er en stor titel’.

Pedris tilstand:
‘Efter kampen (mod Real Sociedad, red.) sagde han til mig, at han havde det fint, og det samme gjorde han i går. Han er en af vores vigtigste spillere. Sammen med De Jong spiller han på et meget højt niveau på midtbanen’.

Nederlaget mod Real Sociedad:
‘Jeg er skuffet over resultatet søndag, men vi spillede på et meget højt niveau. Vi skal være mere effektive foran mål’.

flick41F
© Getty Images

.:FORSIDE:.