fbpx

Hansi Flick: 'Det er genialt at være i semifinalen'

FCBARCELONA.DK - 16.04.25

// Dortmund // Hansi Flick

Hansi Flick var ikke bleg for at erkende holdets problemer, da han holdt pressemøde efter kampen mod Dortmund, men han valgte at fokusere på holdets plads i Champions Leagues semifinalen mod Inter eller Bayern.

'Det var en rigtig god modstander og der var en vild stemning. Vi havde ikke vores bedste dag og det er ikke nemt i denne type kampe mod et hold som Dortmund, men vi kom videre og det var målet' indledte Flick.

'Champions League er den bedste turnering i verden og når man når til semifinalen, er det genialt for klubben, for holdet og for alle vores tilhængere' fortsatte han.

'Det er utroligt at være i semifinalen i mit første år. Det betyder at vi er blandt de fire bedste hold i Europa, hvilket er fantastisk' lød det videre fra tyskeren.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Her er hvad Flick også sagde:

Foretrækker Flick Bayern eller Inter i semifinalen?
'Jeg foretrækker ikke nogen. Jeg sætter mig i sofaen derhjemme for at se kampen og nyde den'.

Holdets problemer i kampen?
'Kampen i dag var vigtig, men vi skal kunne gøre tingene bedre og det skal vi analyse. Vi må acceptere hvad der skete i dag og vi tror stadig på os selv'.

Indtrykket af Dortmund?
'Jeg kender Dortmund rigtig godt og i dag viste de hvor gode de er. Vi havde det rigtig svært, men i sidste ende handlede det om resultatet i to kampe og vi opnåede at komme i semifinalen'.

Iñigo Martínez kom ikke på banen?
'Det var fordi han ville få karantæne med et gult kort, så vi valgte at give ham en pause'.

flick57F
© Getty Images

.:FORSIDE:.