Hansi Flick holdt lørdag middag pressemøde forud for søndagens El Clásico på Camp Nou mod Real Madrid. Hert talte tyskeren om muligheden for at sikre dte spanske mesterskab, samt om uroen i Madrid.
Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet.
En historisk kamp:
'For mig handler det om at gå ud og spille og fokusere på vores eget spil. Vi har haft en fantastisk sæson indtil nu, og jeg vil se det samme niveau og den samme stil i morgen. Jeg ved, at spændingen er høj; El Clásico er det ypperste, spansk fodbold kan præstere. I morgen kan det blive en historisk kamp. Vi ønsker at optræde som et hold, som en enhed. Jeg fokuserer ikke på alt det udenom'.
Krisen i Real Madrid:
'Vores mål er at vinde på hjemmebane. Vi har et fantastisk hold, og fansene støtter os hele vejen. Men for Real Madrid er det også et Clásico, og alle vil give 100 procent uanset deres situation. De vil også vinde. Et Clásico er vigtigt for alle'.
Kylian Mbappé:
'Han er en af de bedste i verden og bidrager med en enorm kvalitet. Han er farlig og utrolig skarp foran mål - måske den bedste i verden i de situationer'.
Artiklen fortsætter under annoncen
En helt speciel kamp:'Jeg fokuserer fuldt ud på denne kamp. Det er ikke en helt almindelig kamp; den er speciel for alle - for klubben, fansene, spillerne og trænerstaben. Vi vil vinde titlen for andet år i træk. Det er ikke hverdagskost at vinde to mesterskaber i træk, og vi er helt afklarede omkring, hvordan vi skal gribe kampen an'.
Håndtering af konflikter:'Det vigtigste, som jeg virkelig sætter pris på i denne klub, er, at vi alle trækker i samme retning. Konflikter er ikke hverdag, men de kan opstå. Det handler om at håndtere det og tale sammen. Kommunikation er nøglen til, hvordan vi løser tingene her. Hvis der opstår noget, tager vi den derfra'.
Om uroen i Madrid:'Jeg tror, det er ting, der sker overalt i verden, det er ikke unikt for Real Madrid. Det overraskede mig en smule, men det bekymrer mig ikke, for det er ikke mit hold'.
Eufori og selvtillid:'Vi skal ikke ændre på tingene. Vi har haft en fantastisk sæson, især de seneste uger. Vi spiller med selvtillid og er trygge ved det, vi gør. Der er en stærk forbindelse til tilhængerne, og alle mand skal være klar i morgen'.
La Masia:'Vi har spillere i verdensklasse, som ikke er fra akademiet, men spillerne fra La Masia er noget helt særligt. De kender hinanden ud og ind, og forbindelsen mellem alle spillerne er unik. Arbejdet i La Masia er fantastisk. Det bliver ikke nemt at sætte holdet i morgen, da næsten alle er til rådighed og præsterer på et højt niveau. Nogle bliver naturligvis skuffede over ikke at starte inde, men alle er fokuserede og professionelle'.
Sammenholdet i omklædningsrummet:'Relationen mellem spillerne er fantastisk. La Masia har en speciel værdi, fordi den skaber en unik kemi. Klubben skal fortsætte filosofien med at udvikle unge talenter. Jeg vil ikke påstå, at der aldrig er konflikter - vi begår alle fejl, og vi er kun mennesker - men det handler om, hvordan man reagerer. Jeg er meget glad for min trup; jeg taler med dem og lytter til dem. Den gode kommunikation er fundamentet for vores arbejde'.
Store egoer i Real Madrid:'Jeg ønsker ikke at tale om Real Madrid; det er ikke mit job. Vi skal fokusere på vores hold.Det handler ikke om egoer. Alt skal være positivt for holdet; det er sådan, vi styrer det her. Det er altafgørende'.

// El Clásico // Hansi Flick