fbpx

Hansi Flick: 'Det vigtigste er de tre point'

FCBARCELONA.DK - 13.04.25

 


Trods store problemer i udekampen mod Leganés, var det en meget tilfreds Hansi Flick der udtalte sig efter kampen. Han roste især holdets defensive arbejde og understregede hvor vigtige de tre point er.

'Det vigtigste er de tre point. Det er perfekt. Nogle kan tro at alle kampe er som mod Dortmund eller Atlético, men der er også hårde kampe som den i dag. Jeg er meget stolt over holdet, specielt hvordan vi forsvarede os. Den sidste aktion af Martínez var perfekt' indledte han.

'Det blev en meget svær kamp for os og det betyder meget at vi vandt. Jeg er stolt over det som mit hold har præsteret i de seneste uger og måneder. Vi spillede en perfekt kamp' sagde han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Her er hvad Flick også sagde:

Ingen god kamp:
'Det vigtigste er engagementet og kæmpe til det sidste. Fodbold består ikke bare af én ting. Der skal arbejdes både i angreb og forsvar'.

Eric García og Baldes tilstand efter kampen:
'Eric ser ud til at have det fint, men ikke Balde. Vi må vente og se i morgen når han undersøges'.

Bolden rullede langsomt på det høje græs:
'Jeg talte med Lamine om det i pausen. Han sagde at det var sådan, men det betyder ikke noget og er ingen undskyldning'.

Syv point foran Real Madrid:
'De skal spille i morgen, men vi kigger kun på os selv. Nu skal vi fokusere på at komme os'.

Kort tid til kampen mod Dortmund:
'Vi kommer først hjem til Barcelona tidligt om morgenen. I morgen handler om rekuperation og mandag rejser vi til Dortmund, men der er ingen undskyldninger. Spillerne har brug for flere pauser, men det kan vi ikke kontrollere'.

Holdets flotte 2025:
'Alle mand har taget et skridt fremad. Vi havde det svært i november, men alt ændrede sig efter julepausen. Nøglen var nederlaget mod Atlético, hvor vi spillede godt og tabte, men det gav os troen på at starte året godt'.

flick56F
© Getty Images

// Leganés // Hansi Flick
.:FORSIDE:.