fbpx

Hansi Flick: 'Jeg er meget stolt af mine spillere'

Søren Wennerwald - 11.05.26

 


Det blev langt over midnat inden at Hansi Flick mødte frem på pressemødet efter sejren over Real Madrid, det gav holdet mesterskabet. Det var en meget taknemmelig og berørt Barca-træner der svarede på spørgsmål. 

'Jeg vil aldrig glemme dette øjeblik. Mit hold er fantastisk, og jeg er henrykt. Jeg er meget stolt af mine spillere. Det er rørende med fansene, i et Clásico, hvor vi slår Real Madrid' indledte han.

Her er hvad Flick også sagde:

Artiklen fortsætter under annoncen


Indtrykket af indsatsen:
'Vi spillede rigtig godt og forsvarede os utrolig godt, og vi fik scoret to flotte mål. I dag var ikke let, men vi kontrollerede bolden og forsvarede os. Jeg er glad for atmosfæren på stadion, og tænk, at der endda vil være plads til 40.000 flere fans. Jeg er virkelig lykkelig i Barcelona'.

Mesterskabet i hus for andet år i træk:
'Jeg er meget stolt af mit hold, meget glad og taknemmelig over for holdet, klubben, præsidenten, Deco... men det vigtigste er holdet, og hvordan de spiller med og for hinanden. Det værdsætter jeg meget. I de seneste uger og måneder har vi spillet mere sammenhængende'.

Indtrykket af sæsonen:
'Vi har virkelig haft mange skader og der er sket mange ting. Jeg troede, at det andet år ville blive sværere, men jeg synes, vi har været på et fantastisk niveau. Vi har ikke scoret lige så mange mål, men vi har forsvaret os bedre, især mod slutningen af sæsonen. Når man ser så mange unge spillere, er det utroligt. Der mangler tre kampe endnu, og vi vil gerne nå de 100 point'.

Jobbet som træner i Barca:
'Som træner er det aldrig nemt, for alle vil spille. Jeg har selv været spiller, og jeg ville også altid spille. Men det handler om holdets attitude og mentalitet i hver eneste træning. I starten af sæsonen talte jeg om egoer, men jeg har altid sagt, at vi ville nå det højeste niveau. Når jeg ser træningerne, har jeg altid denne positive følelse og kigger altid fremad. Vi kigger kun tilbage, når vi skal forbedre os eller rette noget. Jeg kan lide det, jeg ser til træningen'.

Meldingen om faderens død:
'Da min mor ringede til mig i morges og fortalte, at min far var gået bort, overvejede jeg, om det var bedst at fortælle det eller lade være med at sige det til holdet, men i sidste ende er vi som en familie, og jeg valgte at fortælle dem det. Jeg vil aldrig glemme, hvordan de reagerede. Jeg er meget glad for at arbejde for dette storslåede hold'.

Opbakningen fra tilhængerne:
'Jeg har aldrig før mærket så meget varme. Det er utroligt. Lige fra den første kontakt med præsidenten og Deco, og da jeg ankom til Barcelona, har alle taget rigtig godt imod os'.


© Getty Images

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.