Hansi Flick holdt mandag eftermiddag pressemøde forud for tirsdagens topkamp i den spanske liga mod Atlético Madrid. Her kommenterede tyskeren på det omdiskurede billede efter kampen mod Alavés og på fraværet af Ronald Araújo.
Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet.
Kampen:
'Vi ved, at vi møder et fantastisk hold med masser af kvalitet. Og med en toptræner. Det bliver hårdt. Men vi skal arbejde videre, for der er mange virkelig gode hold, som er klar til at give alt. Vi skal finde tilbage til vores niveau'.
Niveau:
'Mod Alavés begik vi mange fejl. Vi har kvaliteten til at kontrollere kampen bedre, og det savnede jeg. Vi skal hæve niveauet - kvaliteten og evnerne er der'.
Billedet efter Alavés-kampen:
'Det billede af mig efter den kamp er lidt pudsigt. Jeg var skuffet, fordi vi mistede mange bolde, og der kom to røde kort til bænken. Da vi scorede det tredje mål, fik Marcus Sorg rødt, og efter kampen havde jeg netop talt med ham. Han er min ven, den vigtigste person jeg har her, og jeg havde samtalen med ham i hovedet. Jeg havde bare brug for lidt luft, jeg ville ikke diskutere. Men jeg har det fint og føler mig stærk til alt, hvad klubben byder på. Jeg er meget glad for at være her. Det er normalt, at tingene går skævt i en kamp som den. De tærer på én, man bruger mange kræfter. Men når jeg kommer hjem, slapper jeg af. Jeg var ikke trist eller tænkte på noget andet. Vi er ikke helt på samme niveau som sidste år, men vi har potentialet, og vi arbejder for at løfte os'.
Artiklen fortsætter under billedet

Pedri:'Han er klar til at starte inde'.
Araújo:'Ronald er ikke klar. Det er en privat situation, og jeg vil ikke sige mere - jeg beder om, at man respekterer det. Det er alt, jeg kan og vil sige'.
Ter Stegen:'Det er ikke nu, vi skal tale om det. Han er ikke klar til at spille. Vi må vente og tage et skridt ad gangen. Det er det bedste for ham'.
Førstepladsen:'Vi har det samme pres som sidste sæson. Vi sagde allerede, at denne sæson ville blive sværere, fordi alle vil slå mestrene. Vi ligger nummer ét, men vi er ikke på vores bedste niveau. Det skal vi genfinde'.
Real Madrids pointtab:'Jeg så ikke kampen - jeg fik bare nogle beskeder. Da jeg stod op, så jeg højdepunkterne. Jeg fokuserer på mit eget hold og intet andet'.
Joan García:'Jeg har trænet Neuer og Ter Stegen, men fremtiden peger på Joan. Fra første dag så jeg hans potentiale. Han har enorm kvalitet med fødderne, han er hurtig, han har dynamik. At hente ham var den rigtige beslutning. Han giver os meget, også med tanke på fremtiden. Han skaber stor tryghed'.
Atlético Madrid:'Vi skal spille på vores absolut højeste niveau - de er et af Europas bedste hold. De har styrket sig i sommerens transfervindue. Det er et fantastisk hold både offensivt og defensivt. Men vi har også kvalitet og det skal vi vise'.
Forbedringer:'Det er altid vigtigt at føre i tabellen og hvis man ser på, hvordan det har været, så har vi haft mange skader. Vi skal aldrig bruge det som undskyldning, men alligevel ligger vi øverst. Vi har brug for flere minutter med vores bedste opstilling. Anden halvdel af sidste sæson er det perfekte eksempel: Pedri, Frenkie, forsvaret - der var kontinuitet. Det har vi ikke haft i år. Det er ingen undskyldning. Vi vil give det bedste. Vi vil vinde en stor kamp som den i morgen'.

// Hansi Flick