fbpx

Hansi Flick meldes stadig interesseret i Frimpong

Markus Johannessen - 13.05.25

 


Hansi Flick ønskede allerede sidste sommer at hente Jeremie Frimpong som en forstærkning til højre back. Nu meldes det, at hollænderen fortsat er på trænerens ønskeliste. Der er dog angiveligt hård konkurrence om ham.

Den tyske cheftræner arbejder sammen med Deco på at finde en pålidelig højre back, som også passer ind i de stramme økonomiske begrænsninger, der tegner sig for sæsonen 2025-26. Ifølge avisen Sport, følger Barcas sportslige ledelse stadig Jeremie Frimpong tæt og vil angiveligt forsøge at realisere hans skifte denne sommer. 

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Den hollandske højreback fra Bayer Leverkusen har selv ytret ønske om at forlade Bundesligaen, men Barca skal arbejde i en vis fart, hvis muligheden for at hente den 24-årige forsvarsspiller ikke skal glide dem af hænde. 

Både Sport og samtlige tyske medier rapporterer nemlig, at Liverpool ligeledes har fået stor interesse for Frimpong i takt med, at Trent Alexander-Arnold tilslutter sig La Liga. Der skulle angiveligt allerede være kontakt mellem Liverpools ledelse og Frimpongs repræsentanter. Ingen handel er dog lukket endnu og Barca kunne have en reel chance, hvis økonomien tillader det.

Indtil nu har Frimpong nemlig vist en klar interesse for at bytte Bundesligaen ud med La Liga, men hollænderen kan ikke vente for længe på at catalanerne får grønt lys til at gennemføre handlen. 

I bund og grund er transferen simpel, eftersom Leverkusen længe har gjort det klart, at Frimpong kun forlader klubben, hvis frikøbsklausulen på cirka 40 millioner euro betales. De vanskelige økonomiske forhold gør dog Barca sårbare på transfermarkedet. 

Liverpool står ikke med samme udfordringer. Med Alexander-Arnold på vej til Santiago Bernabéu, virker de 40 millioner euro ikke som en forhindring. Hansi Flick har dog angiveligt ikke tænkt sig at give op på handlen, da han ser Frimpong som den oplagte kandidat til at supplere Koundé - noget Barca bestemt kunne have brugt i slutningen af denne sæson. Hvis Bayer Leverkusen-profilen ender i Premier League, må den lange jagt på en naturlig højreback fortsætte. 

frimpong1F
© Getty Images

 

// Jeremie Frimpong
.:FORSIDE:.