Hansi Flick har holdt pressemøde i Saudi Arabien forud for søndagens Supercup-finale mod Real Madrid. Her så han frem mod kampen, men kommenterede også emner som Iñaki Peña, Dani Olmi, Araujo og Vinicius.
'Først og fremmest skal vi spille 90 gode minutter, for vi møder et af verdens bedste hold, men det er vi også i stand til. Vi kan spille bedre end mod Athletic, hvor vi begik mange fejl. Dem skal vi reducere, for Madrid er blandt de bedste til omstillinger og det skal vi passe på' indledte Barca-træneren.
Her er hvad Hansi Flick også udtalte:
Artiklen fortsætter under annoncen
Hvem får pladsen i målet i finalen?'Jeg taler aldrig om startopstillingen. Der venter os en god kamp og Iñaki Peña har spillet fantastisk i den første halvdel af sæsonen. I Spanien er der en speciel mentalitet, hvor alle har en mening, men vi er alle professionelle'.
Peña straffet for at komme for sent til træningen:'Dette er specielle kampe og alle skal være forberedt. Det er tredje gang at nogle kommer for sent'.
Barcas offside taktik:'Vi vil spille på samme måde som vi gjorde i El Clásico i Madrid. Jeg ønsker ikke at spille på andre måder'.
Kan Dani Olmo komme i aktion i finalen?'Ja, han kan spille. Der er ingen problemer og han er meget glad for at have muligheden'.
Uroen omkring Olmo og Pau Victor:'Jeg har sagt til holdet, at det kun er udenfor klubben at der er støj, og at vi skal stå sammen og være stærke. Det er en god sæson, hvor vi er hvor vi gerne vil være'.
Starter Gavi inde i finalen?'Gavi spillede en flot kamp mod Athletic. Han spillede med selvtillid og tilførte holdet meget. Det betyder meget for os og jeg tror han spiller, men jeg har ikke tænkt det færdigt endnu'.
Rygter om Ronald Araujos fremtid:'Da jeg startede her som træner, var der mange rygter. Ronald er tilbage fra en forfærdelig skade, men nu er han klar til at spille. Han er en god mulighed og han er meget professionel. Vi skal ikke tale om rygter og jeg ønsker ham her hos mig'.
Karantæne til Vinicius gælder ikke i supercuppen:'Det er ikke min beslutning, men det er fint. Det er godt at have ham med i supercuppen. Dette er anderledes end andre turneringer, så det er fint'.
© Imago// El Clásico // Supercup // Hansi Flick