Hansi Flick holdt onsdag eftermiddag pressemøde forud for torsdagens første semifinale i Copa del Rey på udebane mod Atlético Madrid. Her bekræftede tyskerens Rashfords fravær og forsigtigheden omkring Raphinha.
Læs her hvad Hansi Flick sagde på pressemødet.
Skader:
'Vi har nogle udfordringer i truppen, og Rashford kan ikke spille. Det er ikke gode nyheder, men jeg tror på mit hold. I svære situationer vokser vi. Vi skal møde et fantastisk hold. Jeg så pokalkampen mod Betis, og jeg blev overrasket over, hvor godt Atlético Madrid spillede. Det var en god kamp til at forstå deres stil. Diego Simeone gør et stort stykke arbejde, og jeg kunne virkelig lide det, jeg så. Det bliver en hård kamp'.
Raphinha:
'Vi skal passe på ham, fordi han er en spiller, der altid giver alt og spiller med stor intensitet. Når han mærker noget, skal vi være forsigtige. Jeg bryder mig ikke om det, fordi vi har brug for alle, men det kan ske i løbet af en sæson. Det handler om fornemmelse. Man skal passe på sin krop, og det er det, han gør. Vi skal støtte ham'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Græsset på Metropolitano:'Begge hold skal spille på det. Hvis banen ikke er god, er det ikke optimalt, fordi man skal passe på underlaget. I Spanien er banerne normalt i fremragende stand, og jeg håber, den er god i morgen'.
Opgøret over 180 minutter:'Det er de to kampe, der afgør, hvem der når finalen. Sidste sæson var det hårdt - vi spillede først hjemme, og det var en utrolig kamp. Det er mere end 180 minutter, hvor man skal præstere. Vi er klar og vil nå finalen'.
Sværere mod Atlético end mod Real Madrid?'Jeg fokuserer kun på kampen mod Atlético. Statistikker er for jer, men jeg tænker ikke sådan. Atlético fortjener respekt og de er en fantastisk klub med en stor træner. Vi kan lide at teste os selv mod sådanne modstandere'.
Har Barca haft en nem lodtrækning i Copa del Rey?'Det må i spørge Real Madrid om....'
Araujo-sagen:'Vi kender hans situation, og da han åbnede op, støttede vi ham og stod ved hans side. Han er en meget stærk person. En dag kan vi måske tale mere detaljeret om det. Når han siger, at han har været i den situation i halvandet år, har vi måske også et ansvar. Vi skal tage os af alle spillere. Måske er der ting, der ikke er blevet gjort godt nok, og som træner må man tage ansvar for alle spillere. Vi skal tænke på både vores egne og andres'.
Lookman vs. Koundé:'For mig er Koundé altid en kriger. Nogle gange har man ikke sin bedste dag - vi er mennesker. Han kæmper altid og forsøger at rette op, når starten ikke er god. Hans mentalitet er i top, og han vil vise det i morgen. Det bliver en hård kamp, for jeg kan virkelig godt lide Atléticos spillestil. De har en meget klar filosofi og er svære at spille imod'.
Lamine Yamal:'Jeg er meget tilfreds med ham lige nu, fordi han håndterer situationerne godt og kan afgøre tingene på banen. Han er en stor spiller med alt det, fodboldelskere kan lide: driblinger, én-mod-én. På træningsbanen arbejder vi på, at han skal blive endnu bedre hver dag. Det vigtigste for mig er hans sult efter at forbedre sig'.
Real Madrid:'Det hjælper mig ikke at tale om Real Madrid. Vi skal respektere hold fra Segunda og Tercera, som har haft en fantastisk Copa. Sidste år mødte vi Barbastro, Betis og Valencia. Det handler om respekt for modstanderne. De har kvalificeret sig, har kvalitet og har vist, at de kan slå hold fra Primera. Jeg fokuserer kun på min klub, mit hold og vores fans. Alt andet er spild af energi'.

// Copa del Rey // Hansi Flick