fbpx

Hansi Flick: 'Vi spillede en fantastisk kamp'

Søren Wennerwald - 15.04.26

// Atletico Madrid // Hansi Flick

Det var en meget skuffet Hansi Flick der mødte frem på pressemødet efter kampen mod Atlético Madrid. Han havde dog overskud til at rose sit hold for en flot kamp, men ærgrede sig over, at Barca ikke scorede flere mål.

'Vi er skuffede. Vi havde mange chancer og havde muligheden for at gøre det til 0-3, men endte med at indkassere det ene mål. Vi spillede en fantastisk kamp. Vi spillede med en mand i undertal, men holdet var fantastisk og jeg værdsætter virkelig det, jeg har set i dag. Vi havde ikke meget held. Sådan var det. Det må vi acceptere' indledte han.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Her er hvad Flick også udtalte:

Ude af Champions League:
'Sådan er fodbold. Det er de små detaljer. Der er ting, vi skal gøre bedre, men mentaliteten, indstillingen... holdet gav alt. Det er det, vi gerne vil se. De leverede et fantastisk stykke arbejde, men vi opnåede ikke det vil ville'.

Mange brændte chancer:
'I første halvleg burde vi have scoret flere mål og vi fortjente at være i semifinalen'.

Hvad er planen nu?
'Næste skridt er at vinde La Liga. Vi er på rette vej og skal fortsætte og bevare mentaliteten. Vi er alle skuffede, for at vinde Champions League er en drøm. Vi skal lære af de ting, der skal forbedres. Vi er et ungt hold og næste sæson vil vi være endnu bedre'.

Indtrykket af dommerne i de to kampe:
'Jeg ønsker ikke at tale om det, for det er noget, jeg ikke kan ændre. Det er godt for jer (pressen, red.), hvis jeg taler om det, men det ønsker jeg ikke at gøre'.

Indtrykket af præstationen:
'Vi er et ungt hold, og vi vil forbedre os på disse punkter. Alle kan være stolte i dag over det, vi har præsteret. Man skal lære hver dag og blive bedre. Vi er skuffede, men sådan er fodbold'.

Håber Flick at afgøre mesterskabet i El Clásico?
'Det betyder ikke noget for mig, hvornår vi vinder den, jeg vil bare vinde den. Det er hårdt lige nu, men vi skal fokusere på La Liga'.

flick153F
© Getty Images

.:FORSIDE:.