Hansi Flick: 'Vi spillede en perfekt kamp'
FCBARCELONA.DK - 27.01.25
Det var en meget tilfreds Hansi Flick der mødte pressen efter den overbevisende 7-1 sejr over Valencia. Han glædede sig over, at holdet leverede en så flot kamp, sevom han foretog flere ændringer i startopstillingen.
'Det var vigtigt at se spillere med friske ben i dag og de udførte et fantastisk stykke arbejde. Alle mand var involverede og leverede upåklageligt. Vi startede meget koncentreret og scorede mål, så for mig var det en perfekt kamp' indledte Barca-træneren.
Her er hvad Flick også sagde:
Artiklen fortsætter under annoncen
Szczesny startede i målet:'Vi har endnu ikke tabt med Szczesny i målet og det er meget vigtigt for mig. Det er ikke den bedste situation for Iñaki Peña, men sådan er professionel fodbold. Jeg tog denne beslutning sammen med min tekniske stab og vi er tilfredse med den'.
Fermíns præstation:'Fermín var involveret i flere af målene og han blev kåret til kampens MVP. Jeg er henrykt over ham, for han er god med bolden og i hans afslutninger. Han viste virkelig hvor god han er. Det er dejligt at se'.
Mange banker på til startopstillingen:'Det er mit arbejde at udvælge spillere. Det er en bedre situation end hvis jeg kun havde elleve spillere jeg kunne bruge'.
Barca har scoret 101 mål denne sæson:'Jeg kan lide den sult som holdet viser. Det er ikke nok med 2-0 eller 3-0. Det kan jeg lide og det viser den måde vi kan lide at spille på, men det vigtigste er antallet af point, og dem har vi ikke nok af lige nu'.
Bliver Eric García i klubben:'Han er en vigtig spiller og jeg ønsker at have ham her. Jeg ved godt han vil spille mere og han gjorde det godt i dag. Han gav os stabilitet og kan spille flere positioner'.
Pablo Torre kom på banen:'Jeg ville have haft Gavi på banen, men han bad mig sende Pablo Torre ind i stedet. Jeg elsker Gavi for det. Det viser hvor fantastisk han er og at spillerne står sammen'.
Ansu Fati får ingen spilletid:'Han ønsker at blive her og det er fint, men der er også andre der fortjener at spille. Lige gør han det meget bedre ved træningen, hvor han forbedrer sig'.
© Getty Images// Valencia // Hansi Flick