fbpx

Hansi Flick: 'Vi ville aldrig gøre som Real Madrid'

FCBARCELONA.DK - 05.02.25

 


Hansi Flick holdt onsdag eftermiddag pressemøde forud for torsdagens kvartfinale i Copa del Rey mod Valencia. Her slog Barca-træneren fast, Szczęsny er holdets førstemålmand, mens han også sendte en stikpille mod Real Madrid.

Læs tyskerens udtalelser fra pressemødet her:

Kampen:
'Det bliver uden tvivl en helt anden type kamp end den i La Liga. De kommer til at presse os til det yderste. Alt vil være anderledes – stemningen, stadionet og atmosfæren'.

Olmo og Gavi:
'Dani Olmo er klar igen, men nu må vi se, om han kommer på banen i anden halvleg. Gavi er ikke en mulighed til i morgen ifølge reglerne. Det er godt at gøre det sådan, for det var et voldsomt slag han fik i hovedet'.

Artiklen fortsætter under annoncen
 
 


Olmo:
'Han har vist i mange kampe, hvor vigtig han er for os. Han er vigtig både på midtbanen og i angrebet, og han ved, hvordan man kontrollerer bolden. Han er ekstremt vigtig. Men vi skal passe på ham. Vi skal sørge for, at han fortsætter med at spille. Det hele afhænger af den belastning, han har. Han bliver vigtig i de kommende kampe'.

Real Madrids klage over dommerne:
'Hvis jeg skal være ærlig, så ønsker jeg ikke tale om dette. Men jeg vil gerne sige, at det ikke er vores måde at gøre tingene på, og vi ville ikke aldrig selv gøre det. Hver træner og klub har deres egne grunde til at gøre det på deres måde, men vi er alle mennesker og begår fejl. Dommerne har et meget vanskeligt job, og vi skal passe på dem – deres situation er ikke let'.

Fylder snart 60 år:
'I mit liv tænker jeg ofte på de situationer, jeg gerne vil opleve. Mange drømme bliver til virkelighed, og en af dem var at træne Barca. Det er helt utroligt. Jeg elsker byen, den er fantastisk. Solen, maden, klimaet. Det er februar, men se temperaturen. Jeg elsker denne klub, og at træne dette hold er fantastisk. Spillerne er unikke og jeg har aldrig oplevet noget lignende. De elsker at træne, de elsker at spille. Jeg nyder at se det. Jeg sætter stor pris på det. Det er en drøm, der er blevet til virkelighed'.

Hvem vogter målet mod Valencia?:
'Szczęsny er vores førstemålmand - det er der ingen tvivl om. Jeg ved, at målmænd bliver sammenlignet og sådan er det. Iñaki er fantastisk, men vi har valgt Szczęsny på grund af hans personlighed, hans måde at gøre tingene på, hans stil. Begge vores målmænd er dog fremragende. Vi har truffet en beslutning og holder os til den. Vi vælger det bedste for holdet'.

// Copa del Rey // Hansi Flick
.:FORSIDE:.