fbpx

Hansi Flick: 'Vores første halvleg var rigtig god'

FCBARCELONA.DK - 07.12.25

 


Hansi Flick var meget positiv og tilfreds, da han mødte pressen efter 3-5 sejren over Real Betis.  Han roste specielt indsatsen i de første 45 minutter og var ikke bekymret over at Betis scorede to mål i slutfasen. 

'Første halvleg var rigtig god. Mod slutningen var vi meget trætte. Det er mange kampe, og defensivt formåede vi ikke helt at ændre kampens udvikling, men jeg  vil gerne være positiv efter denne kamp. Selvfølgelig skal vi analysere det hele, men det vigtigste er, at vi vandt efter 90 minutter – det er det, der tæller' indledte han.

Her er hvad Flick også sagde:

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Endnu et comeback:
'Det er altid vigtigt at score to mål så tæt på hinanden. Det er ikke nemt mod et hold som dette, for de har stor kvalitet. De spiller rigtig godt og har fantastiske spillere. Jeg synes, vi leverede en rigtig stærk første halvleg'.

Lamine Yamal på midtbanen:
'Vi havde i staben talt om det og jeg spurgte Lamine Yamal om han ville prøve 10'er-rollen og han sagde ja. Jeg så Lamine gøre det godt – også i det defensive. Det var meget positivt'.

Hattrick af Ferran Torres:
'Ferran er en utrolig intelligent spiller. Han læser rummene virkelig godt, og i dag gjorde han det fremragende'.

Betis scorede to gange til sidst:
'Hvis man vil fokusere på det negative, kan man selvfølgelig gøre det, men det gør jeg ikke. Jeg er meget tilfreds med mine spillere. Betis er et stærkt hold, og hvis mine spillere ikke var på 100 procent til sidst, er det helt naturligt. Vurderingen i dag er positiv'.

Roony Bardhjis præstation:
'Det er godt at have andre muligheder og i dag gjorde han det godt. Jeg kunne lide hvad jeg så'.

To gode kampe i træk:
'Jeg kigger på træningerne og spillernes kvalitet, for du spiller på det niveau, du træner, og lige nu træner vi med stor intensitet. Det, jeg ser, er rigtig godt. Jeg tror på dette hold og på det, vi viser. Jeg er meget tilfreds. Vi tager skridt for skridt og er på rette vej. Vi har leveret gode præstationer, og på tirsdag skal vi slå Eintracht'.

flick87F
© Getty Images

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.