Hansi Flick har holdt det obligatoriske pressemøde forud for søndagens hjemmekamp mod Real Sociedad. Her afslørede han at Lamine Yamal vender tilbage fra sin skade og får spilletid i opgøret.
Her er hvad Flick sagde:
Kampen mod Real Sociedad:
'De har en meget klar idé om, hvordan de vil spille og være strukturerede. De vil bygge spillet op bagfra med styrke, og i front har de angribere med masser af fart. Der er spillere, der er rigtig stærke én-mod-én, så for os er det en god mulighed for at vise vores niveau'.
Artiklen fortsætter under annoncen
Joan García er ude med skade:'Selvfølgelig er vi kede af ikke at kunne regne med Joan. Han har gjort det rigtig godt, men sådan noget sker i fodbold. Nu er Tek (Szczesny, red.) tilbage. I anden halvdel af sidste sæson vandt vi næsten alle kampe og tog tre titler med ham i målet. Han er en fantastisk keeper og en fremragende person. Jeg har ingen tvivl'.
Er Lamine Yamal klar igen?'Vi må se, om han starter på bænken eller i startopstillingen, men han får helt sikkert nogle minutter'.
Onsdagens kamp mod PSG:'Vi har altid fokus på den næste kamp, og lige nu er det mod Real Sociedad i morgen. Derefter ser vi på, hvordan vi vil gribe PSG an. Det vigtigste er at koncentrere os om kampen i morgen, for den er meget vigtig.
Mange skader i truppen:'Vi skal ikke hænge os i skaderne, men fokusere på dem, der er klar. De vil gøre et stort stykke arbejde. Man kan altid forvente nogle skader, men vi analyserer situationen nøje – hvad der er blevet gjort i dagene inden osv. – for at se, om vi kan finde en årsag'.
Hvad er planerne med Toni Fernández?'Det er godt for ham, at han er sammen med de bedste. Alle kan lære og udvikle sig meget ved at være sammen med førsteholdsspillerne, og Toni er altid en mulighed. Jeg ved, at han ikke har fået spilletid i de seneste kampe, men han står altid til rådighed'.
Sergio Busquets stopper karrieren:'Jeg kan ikke lide at kigge for meget tilbage, men alle nød at se det Barça-hold dengang, især deres midtbane. De var exceptionelle på den tid, og jeg holdt meget af deres spil'.
© Getty Images// Real Sociedad // Hansi Flick