fbpx

Hansi Flicks far død få timer før El Clásico

Søren Wennerwald - 10.05.26

 


Hansi Flick har fået den værst tænkelige optakt til aftenens Clásico på Spotify Camp Nou. Hans far er afgået ved døden i dag, men alligevel er det forventningen, at Barca-træneren står på sidelinjen til aftenens opgør.

Det var i morges, at Hansi Flick meddelte klubben og staben omkring holdet, at hans far er afgået ved døden. Senere i dag udsendte Barca så en officiel udmelding.

'FC Barcelona og hele blaugrana-familien ønsker at sende al vores kærlighed til Hansi Flick efter tabet af hans far. Vi deler din sorg, og vores tanker går til dig og din familie i denne svære tid', lød det fra klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hansi Flick har tilsyneladende ikke tænkt sig at afbryde forberedelserne til El Clásico for at rejse hjem til Tyskland med familien. Han bliver med holdet på hotellet i Barcelona, hvor spillerne lader op til aftenens topbrag mod Real Madrid.

Det kan blive en dag med meget blandede følelser for Hansi Flick, for hvis Barca henter blot det ene point i aften, vinder de mesterskabet. Det vil blive fejret med sorg i kroppen efter faderens død i dag.

flick49F
© Getty Images

// Hansi Flick
.:FORSIDE:.