fbpx
Annonce

Hårdere program for Barca end Madrid før El Clásico

Simon Arun Vrábel - 01.10.22

// El Clásico

Der er kun to uger til at sæsonens første officielle El Clásico spilles og der er ingen tvivl om, at Barca har et mere krævende program end ærkerivalerne fra Real Madrid, inden at ærkerivalerne tørner sammen på Bernabeu.

Selvom Xavi uden tvivl slet ikke tænker på El Clásico endnu, så er hele fodboldverden stille og roligt ved at lade op til én af verdens største fodboldkampe, nemlig El Clásico. Kigger man lidt frem i kalenderen er det tydeligt at se, at Barca har et mere krævende program forud for den spændende kamp, som spilles i Madrid søndag den 16. oktober.

Begge hold har fire kampe inden de møder hinanden i ligaens 9. runde og begge hold skal spille to kampe i ligaen én ude og én hjemme. Derudover skal begge hold spille to Champions League-kampe hvor de også skal spille én kamp ude og én kamp hjemme, så på dét parameter har både Real Madrid og Barca lige vilkår inden deres indbyrdes møde.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


I ligaen skal Barca først på besøg hos Mallorca i aften i 7. runde og søndag tager Real Madrid imod Osasuna på Bernábeu. Imens Mallorca ligger på en flot 10. plads i ligaen så har Osasuna overrasket mange ved at vinde fire ud af seks kampe hidtil og det bringer dem op på en flot 5. plads i ligaen. Med Real Madrids hjemmebanefordel må man sige, at begge storhold bør vinde deres kampe i den 7. runde.

Dér hvor den helt store forskel ligger for de to hold, er de to kampe i Champions League for Barca skal spille to meget svære kampe imod Inter Milan, som i den grad kandidere til 2. pladsen i den gruppe C som catalanerne er havnet i. Det forventes at Bayern München tager den ene af de to øverste pladser i gruppen og derfor har catalanerne ikke råd til at tabe de to opgør imod italienerne.

Alt imens er Real Madrid igen endt i en overkommelig Champions League gruppe med Shakhtar Donetsk, Celtic og RB Leipzig og selvom ”Los Blancos” skal en tur til Ukraine og møde Shakhtar Donetsk først ude og dernæst hjemme. Skulle én af disse kampe glippe for hovedstadsklubben er der langt større mulighed for at hente point imod Celtic eller RB Leipzig, end der er for Barca imod Real Madrid og det letter presset enormt for Carlo Ancelottis tropper inden El Clásico.

Den sidste kamp inden at de to rivaler mødes er for Barcas vedkommende mod Celta de Vigo og for Real Madrid mod Getafe, så der er ingen tvivl om, at det er de to Champions League-kampe som i dén grad kommer til at tage energi ud af spillerne inden braget i Madrid.

Det næste El Clásico i ligaen spilles i weekenden 18. eller 19. marts, hvilket er 12 runder inden La Liga afsluttes. Det opgør spilles på Spotify Camp Nou.


.:FORSIDE:.