Hector Fort scorede første ligamål og blev skadet
FCBARCELONA.DK - 22.12.25
© Getty Images
// Hector Fort
Hector Fort er udlejet til Elche med håbet om udvikling, så han kan vende tilbage som højre back hos Barca. Catalaneren gør det godt i Elche og scorede i går sit første mål i La Liga, men blev skadet, da han jublede.
Hansi Flick var ikke overbevist omkring Hector Fort i sommer, og resultatet blev et lejeophold hos oprykkerne fra Elche. Efter en tilvænningsperiode er Fort nu fast starter under træner Eder Sarabia.
Artiklen fortsætter under annoncen
I går mod Rayo Vallecano gjorde Fort hurtigt opmærksom på sig selv med en flot scoring i det sjette minut. Han modtog bolden uden for feltet, tog den ned, trak forbi to modstandere inde i feltet og scorede kampens første mål. Det var samtidig det første mål nogensinde i La Liga for den 19-årige catalaner.
Glæden blev dog meget kort, for da Hector Fort satte i løb for at fejre scoringen, stak en modstander benet ud, så han faldt og slog skulderen. Han var i tydelige smerter og kunne ikke fortsætte kampen.
Det ændrer dog ikke på, at Fort viser en rigtig god udvikling hos Elche, og fortsætter han på den måde, kan det ikke afvises, at han bliver en del af Hansi Flicks førstehold i næste sæson.
Elche vandt kampen med 4-0. Se Hector Forts flotte aktion her: