fbpx

Henry: 'Barca mangler et forsvar på højeste niveau'

Søren Wennerwald - 17.04.26

// Atletico Madrid

Den tidligere Barca-profil, Thierry Henry, der i dag er fodboldkommentator, er ubarmhjertig i sin kritik af holdets styrke i forsvaret. Han slår fast, at der er brug for et forsvar på højeste niveau, hvis Champions League skal blive en realitet.

'Dette Barça har desperat brug for forsvarsspillere på topniveau. Vi kan tale om dommeren hele natten, men vi er også nødt til at være selvkritiske. Der er mange ting her, som skal forbedres, og det er de nødt til at gøre. Hvis intet ændrer sig, vil vi se det samme de næste ti år, og det er en skam' indledte han til CBS.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


For Henry er Barças defensive svaghed uforenelig med at kunne konkurrere på højeste niveau i Champions League, og det vil kun række til at vinde ligaen mod et Madrid-hold i en svag periode:

'Når man spiller med en høj forsvarslinje i disse store europæiske kampe med denne form for defensiv tilgang, bliver alt kompliceret. Jeg har sagt det i to år nu. Dette Barca-hold giver modstanderen chancer, selv når de dominerer, og så er det meget svært at spille sig videre fra knald-eller-fald-kampene' lød det videre.

'Atlético straffede dem i Copa del Rey, på hjemmebane i Champions League og nu på deres egen bane igen. Lamine Yamal var exceptionel. Han tog holdet på sine skuldre og et samme gjorde Ferran Torres, men de giver altid modstanderne chancer, og man kan ikke indkassere så meget, uanset hvor meget dominans og kvalitet man har' fortsatte Henty.

'Vi kan ikke forvente at holde os på dette niveau uden stabilitet i særklasse. Jeg beklager, men dette hold har desperat brug for elite-centerbacks til næste sæson. Hvis du ikke har udholdenheden eller smidigheden til at dække det rum, udsætter du dig selv for et sandt mareridt. Det her er ikke bare én dårlig aften - det er et strukturelt problem, der kræver en øjeblikkelig løsning' afsluttede han.

henry1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.