fbpx

Her er Barcas plan med Hamza Abdelkarim

Aamer Al-Khatib - 02.06.26

 


Hamza Abdelkarim har kun været i Barca i få måneder, men den egyptiske angriber har allerede skabt betydelig optimisme internt i klubben. Catalanerne har allerede lagt en præcis plan med stortalentet.

Den 18-årige offensivspiller har imponeret både med sine præstationer og sin hurtige tilpasning til livet i La Masia, og derfor arbejder Barca allerede med en klar plan for hans videre udvikling. Det skriver avisen Sport.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ledelsen meldes overbevist om, at Hamza besidder nogle egenskaber, som ikke er særligt udbredte blandt klubbens nuværende ungdomsspillere. Mens Barca traditionelt har produceret teknisk stærke og bevægelige angribere, ser man egypteren som en mere klassisk frontangriber med stærke kvaliteter inde i feltet.

Den positive udvikling har fået klubben til at forberede aktiveringen af den købsklausul på tre millioner euro, som blev indskrevet i aftalen, da han kom til Catalonien. Barca ønsker angiveligt at sikre sig de fulde rettigheder til spilleren, som allerede har vist sit potentiale med flere scoringer på ungdomsniveau.

Planen for den kommende sæson er, at Hamza skal spille en central rolle for Barca Atlètic. Reserveholdet har ambitioner om at kæmpe sig tilbage til Segunda División, som svarer til den næstbedste spanske række, og her ser klubben den unge angriber som en vigtig brik i offensiven. Samtidig forventes han at konkurrere om spilletiden med andre lovende angribere i klubbens talentafdeling.

Udviklingen er også blevet bemærket uden for Barca. Hamzas stærke præstationer har sikret ham en plads omkring det egyptiske landshold før sommerens VM, hvilket kun har øget interessen omkring ham. Det understreger, hvor hurtigt hans status er vokset siden skiftet til Barca.

Inden den nye sæson begynder, forventes Hamza Abdelkarim desuden at få chancen for at vise sig frem over for Hansi Flick. Når hans landsholdsforpligtelser er afsluttet, er planen nemlig, at han skal deltage i førsteholdets preseason. Her får den tyske cheftræner mulighed for at vurdere talentet på tæt hold, før den endelige beslutning om hans rolle i 2026/27-sæsonen træffes.

abdelkarim5F
© Getty Images

// Hamza Abdelkarim
.:FORSIDE:.