fbpx

Hvorfor blev Hansi Flick ikke fyret efter 34 kampe?

FCBARCELONA.DK - 13.01.26

 



Real Madrids fyring af deres træner Xabi Alonso har fyldt alt i de lokale medier. Her hæfter man sig også ved, at han i sine 34 kampe havde præcis samme statistik som Hansi Flick, så hvorfor blev Barca-træneren ikke også fyret?

34 kampe nåede Xabi Alonso at lede Real Madrid, inden præsident Florentino Pérez gav ham fyresedlen. Det skete dagen efter 3-2-nederlaget til Barca i Supercopa de España. I de 34 kampe vandt Alonso 24, spillede fire uafgjort og tabte seks.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sammenligner man med Hansi Flicks første 34 kampe for Barca, ser man præcis samme statistik, så hvorfor reagerede præsident Joan Laporta ikke som Florentino med en fyreseddel?

Årsagerne er flere. Først og fremmest har Hansi Flick vist enestående evner i sin mandskabspleje. Han har været tæt på sine spillere og evnet at håndtere de egoer, der er i truppen, som det altid er tilfældet i de største klubber. Alle har følt sig betydningsfulde og værdsat, også selvom de ikke har spillet så meget, som de kunne ønske. Det har skabt harmoni og sammenhold i truppen, hvilket er hovedårsagen til den succes, holdet oplever med Hansi Flick. Det står i kontrast til den interne uro der længe har hersket i Madrid.

Dernæst er der tilliden fra Laporta, der hyppigt udtrykker sin store begejstring for Flick og hans arbejde. Opbakningen fra ledelsen er afgørende for en toptræner, for det skaber ro på og omkring holdet, så man kan koncentrere sig om det sportslige. Her har Laporta og Pérez grebet tingene meget forskelligt an.

Xabi Alonso leverede altså samme resultater som Hansi Flick i de første 34 kampe, og alligevel endte de i vidt forskellige situationer. Flick sluttede sin første sæson med tre titler og har kurs mod flere, mens Xabi Alonso er arbejdsløs.

supercopa1F

// Hansi Flick // Xabi Alonso
.:FORSIDE:.