fbpx
Annonce

Laporta runder kamp nummer 500 som præsident

Simon Arun Vrábel - 19.03.23

// El Clásico // Joan Laporta

Barcas nuværende præsident Joan Laporta har stået i spidsen for den catalanske storklub af to omgange, og når Barca tager imod Real Madrid i aften, bliver det hans kamp nummer 500 i alt som klubpræsident.

I aften kl. 21.00 vender hele fodboldverden sin opmærksomhed imod Spotify Camp Nou i Barcelona, hvor ét af de mest spændende Clásicos i nyere tid finder sted. I samme ombæring er kampen også speciel for Barcas præsident, da han runder sin kamp nummer 500 i spidsen for klubben.

Artiklen fortsætter under annoncen


Hans allerførste kamp var den 22. juni 2003 på Camp Nou med en 2-0 sejr over Celta de Vigo, på mål fra Sorín og Saviola. Sejren gjorde i øvrigt at Barca sikrede sig kvalifikation til UEFA Cuppen, som det hed dengang. Det skete præcis en uge efter, at Laporta have vundet valget. Siden da er det blevet til hele 499 kampe fordelt over to valgperioder som præsident for Barca, med 308 sejre, 108 uafgjorte og 83 nederlag til følge for den nu 60-årige catalanske præsident.

I løbet af sin første præsidentperiode fra 2003 til 2010 vandt Laporta fire liga-titler, tre spanske Super Cups, to Champions League, et VM for klubhold, et europæisk Super Cup og Copa del Rey en enkelt gang.

I denne omgang er det blev det til en Copa del Rey i sidste sæson samt en spansk Super Cup, mens både ligaen og Copa del Rey i denne sæson forsat er inde for rækkevidde. I alt har den nuværende præsident vundet 14 titler med Barca.

Når Laporta sætter sig til rette på hovedtribunen på sin sædvanlige plads, får han ikke selskab af Real Madrids præsident Florentino Pérez, som der ellers er tradition for i de indbyrdes møder. Madrid-præsidenten har meldt afbud uden nærmere begrundelse.

Om Laporta får en sejr i jubilæumsgave kommer der først svar på sent i aften, da kickoff er kl. 21.00 på Spotify Camp Nou. Kampen vises på TV2 Sport X.



.:FORSIDE:.