fbpx

I dag forventes Dembélé at vende tilbage til holdet

FCBARCELONA.DK - 01.11.21

// Ousmane Dembélé

Når Sergi Barjuan senere i dag udtager sin trup til den vigtige udekamp mod Dynamo Kiev i morgen, forventes Ousmane Dembélé af komme med i truppen. Det vil i give fald være første gang denne sæson, at det sker.

Ousmane Dembélé  pådrog sig en muskelskade ved sommerens EM og den krævede en operation og en lang pause. Nu tyder alt på, at den franske kantspiller endelig står til rådighed for holdet igen.

Forleden fortalte den vikarierende træner Sergi Barjuan, at Dembélé reelt kunne blive udtaget til lørdagens kamp mod Alavés, men man valgte alligevel at se bort fra ham. Tanken var at give ham et par ekstra dages træning, så man ikke løber en unødvendig risiko.

Artiklen fortsætter under annoncen


Man har set Dembélé træne 100% med i flere dage efterhånden og ved søndagens træning sparede han aboslut ikke sig selv. Derfor vil det nærmest være en overraskelse, hvis Dembélé ikke kommer blandt de udtagne til turen til Kiev.

Alle ved at Dembélé er en skrøbelig spiller og derfor starter han med stor sikkerhed på bænken mod Kiev. Alt efter kampens forløb, kan han forvente at spille de sidste 15-30 minutter.

.:FORSIDE:.