fbpx

I dag rettes blikket mod Rayo Vallecano

FCBARCELONA.DK - 13.02.25

 


Efter at have nydt tre sjældne fridage i træk, samler Hansi Flick i dag igen sine spillere til træning, hvor fokus rettes mod mandagens hjemmekamp mod Rayo Vallecano i et opgør, der er uhyre vigtigt for catalanerne.

Det spidser til i toppen af ligatabellen, hvor Barca på tredjepladsen nu kun er to point efter Real Madrid på førstepladsen, mens Atlético Madrid klemmer sig ind i mellem. Derfor betyder alle point ekstra meget lige nu, da ingen af topholdene har råd til at dumme sig.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Helt usædvanligt skal Barca først spille mandag aften og det betyder, at de på det tidspunkt vil kende resultaterne af Real Madrids og Atléticos kampe i ligaens 24. runde, der begge spiller lørdag.

Real Madrid skal på en svær opgave ude mod Osasuna, hvor træner Carlos Ancelotti må have onsdagens returkamp mod Manchester City i tankerne. Derfor er det slet ikke umuligt, at Osasuna henter point hjemme på El Sadar. Lidt mere overkommeligt ser det ud for Atlético, der tager imod Celta Vigo.

Både Barca og Atlético er direkte videre i Champions League og har derfor ingen midtugekampe i denne og næste uge. Begge hold kan derfor koncentrere sig 100% om de vigtige kampe i La Liga.

Det betyder friske ben hos Hansi Flicks spillere på mandag, hvor de måske får muligheden for at avancere i tabellen, alt efter hvordan det går for de to Madrid-klubber lørdag.

Under alle omstændigheder skal spillernes fokus rettes ind på Rayo, der har gang i en god sæson med en øjeblikkelig 6. plads, så nogen walk-over ligner det ikke.

training9F
© Getty Images

// Rayo Vallecano
.:FORSIDE:.